Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

218 SELSKABETS VIRKSOMHED 1809—1828 holdningsselskabets Organ under Navn af »Tidsskrift for Land- økonomi«. I lidenderne, som Drewsen redigerede sammen med Rønne og de Coninck til 1818, derefter alene i et Par Aar og sammen med Collin til 1828, skrev han en Mangfoldighed af større og mindre Afhandlinger om de forskelligste Emner. Men hverken Tidsskriftet eller Drewsens Bøger kunde have større direkte Indflydelse paa Landalmuen, hvad der imidlertid blev 1 ilfældet med dc fortrinlige populære Afhandlinger, han paa Landhusholdningsselskabets Opfordring leverede tilAlmanakkerne for Aarene 1816—17,1820—30,1832, 34 og 35, og som omhandlede Emner som: Ukrud, Sædfølgen, Markfred, Kartoffelavl, Mar- kens Inddeling m. m. Det blev om disse Afhandlinger sagt af kyndige Mænd, at de gjorde uberegnelig Nytte. Det sidste af Drewsens større landøkonomiske Skrifter, som blev skrevet paa lilskyndelse af Collin, var hans i 1834 udkomne fortræf- felige »Landoekonomiske Betragtninger«, i hvis Forord det hed- der: »En fremmed Villie paabød det og Agtelse for en udstrakt og utrættelig Virksomhed tillod intet Afslag«. Endelig kan det nævnes, at sad sent som i 1841 og 1842 udgav han 2 Srnaaskriftcr om Morbærtræets Dyrkning og om Silkeavl. I Aaret 1812 blev Drewsen optaget i Landhusholdnings- selskabet, og i 12 Aar var han Medlem af dets Præsidium. Hans Virksomhed her vil senere blive omtalt, her skal kun nævnes, at han udførte et meget stort Arbejde, saaledes ved Bedømmelsen af de til Selskabet indleverede, ofte bindstærke Afhandlinger, at han i 20 Aar var Medlem af dets Skriftskommission og i 18 Aar, deraf de 16 som Formand, af dets første Agerdyrknings- kommission (i hvilken ogsaa hans Venner Rønne og Fr. de Co- ninck havde Sæde.) — Det hedder et Sted i de »Landoeconomiske Betragtninger« : »Frivillig eller tvungen, tidligere eller sildigere, ville de pri- viligerede Klasser blive nødte til at opgive formentlige og i en mørk Tidsalder erhvervede eller tillistede Rettigheder, der stride mod Tidens Aand og Menneskets Værd. Bonden vil op- leve den Tid, da ej blot hans Legeme er lige saa frit som hver anden Borgers, men og hans Ejendom, hans Tid ene er under- kastet egen Vilje. Herremanden vil blive nødt til at pløje sin