Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1809—1828 225 Klasse, nemlig Agerdyrkningsredskaber, paa det at man kunde med Vished vente i det mindste eet Fag bragt til Fuldstæn- dighed«. Vedblivende beskæftigede Selskabet sig med Spørgsmaalet om Rustsvampenes Angreb paa vore Kornsorter, særlig Rugen, det lod i 1809 en engelsk Afhandling herom oversætte og uddele, og det indhentede, navnlig i 1810, en Del Erklæringer, som alle gik ud paa, at det ikke stod i Landmændenes Magt at forebygge Sygdommen, men den kunde modvirkes ved tidlig Saaning af Rugen. Skolelærer Schøler (jvnfr. S. 134) fastholdt stadig den Anskuelse, at det var Berberisbusken, der vai Aar- sag til Rugens hyppige Misvækst, og han henstillede i 1812 til Rentekamret at lade udgaa en Opfordring til Landmændene om at indsende Beretninger angaaende Berberissens Indflydelse paa Rugafgrøden i 1811; Henstillingen blev sendt til Selskabet, der lod den gaa videre til Agerdyrknings-Kommissionen, og i Henhold til dennes »Eragtning« blev det fraraadet at følge Henstillingen. I Aarene 1818 og 1821 henvendte Rentekamret sig paany til Selskabet om Sagen, og det sidste Aar anmodedes Selskabet om at foretage Forsøg, som kunde føre til et sikkert Resultat med Hensyn til den skadelige Indflydelse »Berberissen formenes at have paa Kornsorterne«. Efter paany at have hørt de Sagkyndige — Professor Hornemann, Selskabets tidligere Sekretær og Datidens første Botaniker herhjemme, har vel nok været den, hvis Mening blev afgørende — svarede Selskabet, at det af de og de Grunde fastholdt den Anskuelse, at Berberis- sen ikke var Aarsagen til Rustangrebene, højst kunde den under visse Betingelser maaske bidrage til Sygdommens Ud- bredelse, og Selskabet maatte fraraade, at der blev anstillet Forsøg, da »disse vilde bringe en Sag paa Bane, som synes at ville hendøe af sig selv«. Virkelig hvilede Berberisstriden i det væsentlige i 1820’erne, men Opmærksomheden blev atter vakt for Sagen, da Selskabet i 1829 opfordrede Landmændene til at anstille Iagttagelser, der kunde tjene til Oplysning om Aar- sagerne til Rust paa Rug, og senere offentliggjorde et Udtog af de indkomne Beretninger (Tidsskr. f. Landøk. 1833). Forøvrigt stod Spørgsmaalet uafgjort i omtrent halvtredsindstyve Aar,