Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

INDFØRELSEN AF PLANMÆSSIG DRIFT PAA BØNDERGAARDE Krigsaarene 1807—14 nødvendiggjorde forskellige mid- lertidige Foranstaltninger, saaledes Anskaffelsen af Brændsel til Hovedstadens Forsyning, da den sædvanlige Til- førsel heraf var standset, og der blev nedsat en Kommission til at foiestaa Anskaffelsen. Da Krigen var forbi, blev Kom- missionens Beholdninger solgte, og Salget gav et betydeligt Overskud (200,000 Rdlr.). Da de af Kommissionen trufne Foranstaltninger havde medført en Del Besværligheder for de sjællandske Bønder — Befordring af Brændselet m. v. —, ønskede Collin, at hele Overskudet skulde komme dem til Gode, men det lykkedes ham kun at faa sat igennem, at en Del af Beløbet, 40,000 Rdlr. (Navneværdi), blev overladt Landhusholdningsselskabet for at anvendes til Gavn for Ager- dyrkning og Agerdyrkere og dermed at gjøre »Begyndelsen her i Sjælland«. Flere havde paa denne Tid foreslaaet, for at faa større Fart i Udviklingen, at Bønderne skulde tvinges til at indføre et ordnet Agerbrug. Den stærkt landbrugsinteresserede Pastor P. C. Cramer havde saaledes i 1816 gjort sig til Talsmand herfor. Han skrev i »Landoeconomiske Tidender«: »Tilkommende Fæstere kunde det paalægges i deres Fæstebreve. Hos de nuvæ- rende Fæstere og Ejere burde Øvrigheden træde til, ordne det Uordentlige og lægge for dem en fast Plan, hvorefter de skulde drive deres Lodder, og i hvilken Plan den rene Brak burde være Basis.....Den Bonde, som ikke vilde lade sig overtale, burde, jeg gjentager det, tvinges dertil«. Landhusholdningsselskabet tog bestemt Afstand fra Tvangsforanstaltninger, hvad der skulde