Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

238 HAVEBRUG OG TRÆPLANTNING opmuntrede derfor Selskabet til Anlæg af saadanne. Paa Sel- skabets Indstilling blev der saaledes gentagne Gange af Stats- kassen givet Understøttelse til Konsistorialraad Bjerregaard i Middelsom Herred, Viborg Stift, til de af ham anlagte Plantager. Præsten, en Søn af »den lærde Bonde« Hans Jenßen Bjerre- gaard, havde i Aarene 1814—16 paa Præstegaardens Hede an- lagt en 7 Tdr. Ld. stor Plantage, og han virkede ivrigt for at vække Sans for Træplantning. Selv ydede Selskabet af egne Mid- ler Understøttelse til private Plantager, det søgte gennem Amt- mændene at opmuntre til Anlæg af saadanne, det skænkede Træer til adskillige Mænd, der interesserede sig for Sagen osv. Af Selskabet udbad Regeringen sig i 1824 en Erklæring om, hvad der kunde gøres til Opmuntring af Træplantning paa Jyl- lands Vestkyst. Herom indgik Selskabet med en meget udførlig Indstilling, i hvilken det bl. a. tilraadede, at det overdroges »et dueligt Subjekt paa offentlig Bekostning at foretage en Rejse i Jylland for at anstille nøjagtige Undersøgelser om og hvor Træplantningen paa Vestkysten af denne Provinds kunde ventes at have et lykkeligt Udfald«. Forslaget blev tiltraadt og Skovrider Bang anmodet om at foretage Rejsen for derefter gennem Selskabet at indsende Beretning og Forslag. Da dette var sket, erfarede Selskabet, at en Hedestrækning paa omtr. 1800 Tdr. Ld. i Nedre Feldborg, Ringkøbing Amt, »egnede sig aldeles til Skovanlæg«, og det anbefalede derfor Rentekamret, at der gjordes Forsøg med Træplantning, hvad der blev til- traadt. Allerede i Sommeren 1828 var 400 Tdr. Ld. bragt under Kultur. Vedblivende virkede Selskabet i det her behandlede Tyve- aar for Havedyrkningens Fremme paa Island. Det udsatte en Prisopgave: Om I lavedyrkningens Nytte og Vigtighed for Island, og det lod den af Præsten Bjarne Arngrimsen præmi- erede Besvarelse oversætte paa Islandsk og gratis uddele i 700 Eksemplarer paa Øen. Det udsatte Præmier for dem, der lagde fortrinlig Vind paa Dyrkning af Kaalroer og Kartofler, sendte hvert eller hvert andet Aar Havefrø af de Sorter, som trivedes bedst paa Island, til Mænd, som viste størst Interesse for Sagen, dels for at benyttes af dem selv og dels til gratis Fordeling osv.