Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

240 HAVEBRUG OG TRÆPLANTNING og der udplantedes 19,000 Popler, 4000 Ypern, 20,000 Ahorn, 6,000 Bøg, 26,000 Ask, 80,000 Gran, 300 Fyr og 2,000 Birk. I de følgende Aar fortsattes Plantningerne, i 1828 var 150 Tdr. Ld. helt indtaget under forstmæssig Kultur, og der var udplan- tet i alt omtrent 763,000 Træer af forskellig Slags samt ud- saaet en stor Mængde Træfrø og stukket mange Tusinde Popler og Pil til Læ. Mange af Træerne samt Stiklingerne var leverede fra Selskabets Planteskoler og en Del fra det kongelige Forst- væsen, alene mod Godtgørelse af Transportudgifterne. Den sam- lede Udgift beløb sig til ca. 20,000 Rdlr., hvoraf Selskabet selv udredede 4000. Den Del af Arealet, som af Hensyn til Bekost- ningen endnu ikke var bleven beplantet, var bortlejet til Græs- ning. Arbejdet var altsaa fremmet med Kraft, og mange Aar hengik ikke, »før det forbavsede København skulde skue en Skov dér, hvor Fuglen nylig neppe fandt den Kvist, hvorpaa den kunde gynge sig, eller det Blad, hvor bag den kunde skjule sig«. Da Skoven stod med høje Træer, afholdtes der den 1. August 1832 i den et Festlag til Ære for Collin. Han havde jo været primus motor i den hele Sag, givet Skoven Navn og som ingen anden fulgt den fra Anlæget af til den stod kraftig og skøn, den var hans Hjertensbarn, og hver Gang der faldt anerkendende Ord om, hvad der var udrettet, frydede det ham. Det var for at glæde ham, at Fru Heiberg i sin Vaudeville En Søndag paa Amager skrev Sangen »I Kongelunden skal Brylluppet staa«, og ofte kom hos hans Samtidige Taknemligheden til Orde for »Amagers Charlottenlund«. I en af de mangfoldige Biografier af Collin, der skreves efter hans Død, hedder det: »Naar man nu, kommende sydfra, seiler ind i Øresundet og langt borte øiner den smukke Skov med dens mod Skyerne stræbende Træer paa den flade Kyst, dukke frem ligesom af Havet, vil en taknem- lig Erindring om den fædrelandsksindede Mand, som plantede den, uvilkaarligen fylde Beskuerens Sjæl«. Den taknemmelige Erindring blegnede imidlertid snart, i al Fald blev der i 1862 rejst en Mindestøtte i Kongelunden for den Mand, der havde anlagt et kongeligt Fasaneri derude, medens ingen syntes at have tænkt paa den Mand, hvem Skoven