Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSDYRBRUGET
243
førelsen af tagbedækkede Faarefolde paa Færøerne, og det ud-
satte Prisopgaver angaaende forædlede Skæferiers Anlæg og
hensigtsmæssige Bestyrelse (1824—26) og for en »Anvisning til
Faarenes Pleje og Benyttelse med særdeles Hensyn til Kund-
skab om fiin Uld og dens Fremstilling som god Handelsvare,
for tænkende Landmænd«. Denne Opgave, for hvis Besvarelse
Jagtjunker Carl Brun, Krogerup ved Hørsholm, fik Guldmedalje,
var foranlediget af de Vanskeligheder, de private Skæferier
med finuldede Faar havde med at blive af med Ulden til or-
dentlige Priser.
Navnlig i Begyndelsen af 1820’erne klagede de mange Land-
mænd, som holdt finuldede Faar, over, at de ikke kunde sælge
Ulden til Priser, der svarede til dens Værdi. Vel modtog de kon-
gelige Manufakturer den, men de havde langtfra Brug for hele
Produktionen, og de private Fabriker bidrog kun lidt til Af-
sætningen og misbød Sælgerne. Om Udførsel af Uld var der fore-
løbig ikke Tale.
Selskabet besluttede derfor at træde hjælpende til, og i Maj
Maaned 1824 bekendtgjorde det, at ved dets Mellemkomst
kunde Skæferiejerne muligvis faa deres Raceuld afsat, hvis
de ellers ikke kunde faa den solgt, og det angaves, hvorledes
Ulden skulde være behandlet. Der indsendtes omtr. 28,000 Pd.,
som sorteredes paa Set. Hans Hospital, den saakaldte Lade-
gaard, udenfor Københavns Nørreport. Selskabet fik ikke det
hele Parti afsat herhjemme, det sendte derfor Prøver til nogle
Handelspladser i Tyskland, England og Nordamerika, og et
Handelshus i Boston købte Restpartiet. Dette første Forsøg
kostede Selskabet over 1400 Rdlr., og i de følgende Aar afholdt
det ogsaa alle Omkostningerne ved Uldens Sortering og Salg,
men derefter blev det vedtaget, at Skæferiejerne selv skulde
bære Udgifterne hertil; for imidlertid at kunne give dem For-
skud paa Betalingen for den indsendte Uld og for at bestride
de øvrige Udgifter ved Uldmagasinet, maatte Selskabet optage
et Laan i Nationalbanken. Til Hjælp ved Bestridelsen af Ud-
gifterne modtog Selskabet 900 Rdlr. fra Finanskassen. —
Fra 50 Ejere af større og mindre Skæferier paa Sjælland, 10
paa de andre Øer og 15 i Jylland blev der indleveret i 1824: