Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
HUSDYRBRUGET 243 førelsen af tagbedækkede Faarefolde paa Færøerne, og det ud- satte Prisopgaver angaaende forædlede Skæferiers Anlæg og hensigtsmæssige Bestyrelse (1824—26) og for en »Anvisning til Faarenes Pleje og Benyttelse med særdeles Hensyn til Kund- skab om fiin Uld og dens Fremstilling som god Handelsvare, for tænkende Landmænd«. Denne Opgave, for hvis Besvarelse Jagtjunker Carl Brun, Krogerup ved Hørsholm, fik Guldmedalje, var foranlediget af de Vanskeligheder, de private Skæferier med finuldede Faar havde med at blive af med Ulden til or- dentlige Priser. Navnlig i Begyndelsen af 1820’erne klagede de mange Land- mænd, som holdt finuldede Faar, over, at de ikke kunde sælge Ulden til Priser, der svarede til dens Værdi. Vel modtog de kon- gelige Manufakturer den, men de havde langtfra Brug for hele Produktionen, og de private Fabriker bidrog kun lidt til Af- sætningen og misbød Sælgerne. Om Udførsel af Uld var der fore- løbig ikke Tale. Selskabet besluttede derfor at træde hjælpende til, og i Maj Maaned 1824 bekendtgjorde det, at ved dets Mellemkomst kunde Skæferiejerne muligvis faa deres Raceuld afsat, hvis de ellers ikke kunde faa den solgt, og det angaves, hvorledes Ulden skulde være behandlet. Der indsendtes omtr. 28,000 Pd., som sorteredes paa Set. Hans Hospital, den saakaldte Lade- gaard, udenfor Københavns Nørreport. Selskabet fik ikke det hele Parti afsat herhjemme, det sendte derfor Prøver til nogle Handelspladser i Tyskland, England og Nordamerika, og et Handelshus i Boston købte Restpartiet. Dette første Forsøg kostede Selskabet over 1400 Rdlr., og i de følgende Aar afholdt det ogsaa alle Omkostningerne ved Uldens Sortering og Salg, men derefter blev det vedtaget, at Skæferiejerne selv skulde bære Udgifterne hertil; for imidlertid at kunne give dem For- skud paa Betalingen for den indsendte Uld og for at bestride de øvrige Udgifter ved Uldmagasinet, maatte Selskabet optage et Laan i Nationalbanken. Til Hjælp ved Bestridelsen af Ud- gifterne modtog Selskabet 900 Rdlr. fra Finanskassen. — Fra 50 Ejere af større og mindre Skæferier paa Sjælland, 10 paa de andre Øer og 15 i Jylland blev der indleveret i 1824: