Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

246 REDSKABER OG MASKINER Kornrensningsmaskiner, Hørbrydemaskinei m. fl. Med Un- derstøttelse bl. a. af Landhusholdningsselskabet udgav Winstrup i Aarene 1821—25 et fortrinligt Skrift, der bidrog meget til i vide Kredse at sprede Kendskab til gode Redskaber: »Af- bildninger og Beskrivelser af de nyeste og bedste Agerdyrk- nings-Redskaber«. — Den anden Plov, den baileyske, der ind- forskreves af Drewsen og fremstilledes bl. a. paa Strandmøl- len, var et velkonstrueret om end noget tungt Redskab. Den vandt en Del Udbredelse, dog langt mindre end den winstrup- ske. Den 3. af de nævnte Plove, den freebornske eller amerikan- ske, kom hertil i 1821, indforskrevet af Landhusholdningssel- skabet. Det var en lille, let Svingplov, og det blev den og de af den afledte Plovformer, som efterhaanden mere end nogen an- den Plov vandt Udbredelse og bidrog til at fortrænge Hjul- ploven. Der blev for at lære Godheden af de da fremkomne Plove at kende paa Forslag af Collin afholdt en Plovprøve paa Strand- møllen i April 1820. Der mødte 5 Hjulplove, 1 brabandsk Stylte- plov og 8 Svingplove, og den baileyske og winstrupske Plov erklæredes for de bedste. Da Drewsen i Selskabet aflagde Be- retning om denne Prøve, foreslog han at afholde »Præmiepløj- ninger« for at overvinde Tjenestefolkenes Uvilje til Brugen af et nyt Redskab og vække deres Sans for god Pløjning ved at belønne de dygtigste Plovkarle. »Præmiens Betydenhed skal, udtalte han, vække Lyst hos andre Karle til at erholde en lig- nende Belønning«. Det vedtoges at lade »Væddepløjninger« af- holde og ved disse kun at benytte Svingplove, fordi de var vanskeligere at stille og styre end Hjulplovene og derfor afgav et bedre Prøvemiddel for Plovkarlens Dygtighed end disse. Belønningerne sattes- fra 10 til 40 Rdlr., hvad der i Forhold til Datidens Folkelønninger var meget højt.*) Det viste sig ogsaa, at de store Præmier ikke forfejlede deres Hensigt, idet (som Drewsen senere skrev) »ved de fleste af dem (o: Pløjningerne) har et betydeligt Antal Karle, endog fra flere Miles Afstand, *) I Tyverne var Arbejdslønnen over det hele saare lav; paa mange Egne i Jylland var f. Eks. Lønnen for en Landarbejder, der var paa egen Kost, 12 til 16 Skilling (25 å 33 Øre) daglig Aaret rundt og 5 til 6 Skilling, naar han fik Kosten.