Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

252 OPLÆRING AF UNGE BØNDERSØNNER valgtes nogle — for det første til et Forsøg kun 10 — flinke Gaard- mandssønner af retsindige, om ei af de mest velformuede, dog ei fattige Forældre, for i tre Aar at sættes i Lære hos indsigtsfulde Landmænd, for fremfor alt at gjøre sig nøie bekjendte med Brak- frugtavl, Sommerstaldfodring, og Brugen af engelske Plove. For at benytte denne Læretid skulde de ikke i alle 3 Aar opholde sig paa eet Sted; i det sidste Aar maatte de anbringes saa meget mueligt i Nærheden af Hovedstaden for at kjendes af Selskabet og være under dettes umiddelbare Opsyn; om Vinteren maatte de tilholdes, deels at øve sig i at læse og forstaae almeennyttige oekonomiske Skrifter i Modersmaalet, deels at forfærdige Ager- dyrkningsredskaber især Plove, at tilhugge og sammensætte en god Vogn osv. En nøi'agtig Plan for deres Dannelse vilde, hvis Forslaget lader sig realisere, vorde udarbeidet efter Overenskomst med de Mænd, hos hvem man vilde anbringe dem. Selskabets Opsyn med dem maatte, i Analogie med andre Bestemmelser, ophøre, naar de havde fyldt det 28. Aar. Men, Deres Majestæt! Sagen er nye, og i hvor nyttig den i dens Udførelse kunde vorde, vil Forslaget ingen Indgang finde hos Bønderne, n,aar det ei strax medfører nogen øieblikkelig For- deel. Lærlingernes Fritagelse for Værnepligt, ikke blot i deres Læreaar, men saa længe de for Selskabet beviiste, at de gjorde sig værdige til denne Kongelige Naade ved, som Avlskarle, enten hos deres Forældre, eller hos andre Landmænd, der vilde indføre en planmæssig Drift, eller for egen Regning at drive et forbedret Avlsbrug. Da denne allernaadigste Begunstigelse er viist adskillige In- dustrigrene, da Bønderkarle som optages i Skolelærerseminarierne, eller som indkomme paa Veterinærskolen fritages for Krigstje- neste, saa vove vi at. haabe, at Deres Majestæt vil finde den for nævnte Gjenstand ikke mindre vigtig. Vi har kuns omtalt Gaardmansdsønner, deels fordi det er rimeligst, at disse snarest kunne komme i Stand til at virke for dem selv, og derved danne andre duelige Karle og vække Sands for et bedre Agerbrug, deels fordi de i deres Læreaar maatte være i Stand til at kunne arbeide uden Løn for den blotte Kost, ja vel endog for mindre. Det vilde være glædeligst for os og vist gavnligt for Fædrene- landet, om Forslaget kunde udvides til flittige lærvillige unge Karle af Husmandsklassen, men dertil vilde aarligen behøves nogle Hundrede Rigsbankdaler for at skaffe dem de Fornødenheder, de ei selv kunde forskaffe sig ved deres Arbeide i Læretiden; da det imidlertid var mueligt, at en saadan Understøttelse var at tilveje- bringe, synes de ei at burde udelukkes.