Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

32 LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS STIFTELSE af et af Medlemmerne, som Selskabet havde Tillid til, men fik det den ønskede Fremgang, skulde der antages en Kasserer, som lønnedes med en vis Procent af den Kapital, der aarlig gik gennem hans Hænder — undtagen af Legater o. lign. Sekretærens Forhold er behandlede i §§ 77—107. Han var Selskabets bestandige Sekretær og skulde føre alle Protokollerne og al den Brevveksling, som ikke hørte ind under den 10. Klasse, gennemlæse alle indkomne Skrifter, Breve og Dokumenter, før de oplæstes i Selskabet, for at intet skulde blive oplæst, som stred mod Selskabets Formaal, endvidere føre Selskabets Medlems- liste, befordre udi Trykken dets Præmielister og de af det udgivne Skrifter, forfatte dets Historie for hvert Fjerdingaar, besvare de Taler, som holdtes i Forsamlingerne til Selskabet, med en kort Taksigelse paa Selskabets Vegne m. v. §§ 108—123 bestemte bl. a., at enhver god Borger kunde blive valgt til Medlem, naar han mente Kongen og Landet det vel; her fra undtages ingen Stand i Byerne eller paa Landet. Med- lemmerne deltes i ordentlige, der betalte 10 Rdl. Kurant (= 32 Kr,) aarlig, overordentlige velgørende Medlemmer, der ud- nævntes af Selskabet »for deres Velgjerninger mod det Almin- delige« og betalte 20 Rdl. aarlig, samt korresponderende, der ikke betalte Kontingent, men heller ikke havde Stemmeret. De ordentlige og overordentlige Medlemmer kunde erlægge deres Kontingent en Gang for alle med henholdsvis 100 og 200 Rdl. og blev da bestandige Medlemmer. Til at begynde med optog Selskabet dog ikke overordentlige Medlemmer. Selskabet valgte en Formand for hver af de 10 Klasser; stod Stemmerne i en Klasse lige, afgjorde hans Stemme Udfaldet. Sekretæren førte Klassernes Protokoller og havde »Raadslags- men ej Beslutningsstemme i Klasserne«. Selskabet holdt sine »Samlinger« om Aftenen fra Kl. 5 til Kl. 8 eller 9. Møderne var ordentlige og overordentlige. De første var enten ugentlige, i hvilke det forrettedes, som angik Sel- skabets »Hovedøjemerke«, eller Fjerdingaars Møder, paa hvilke Valgene foretoges, Præmierne tildømtes, Regnskaberne aflagdes og Lovene »gaves Kraft«. Overordentlige Møder afholdtes i Tilfælde, som ikke tilforn kunde indses, og naar Tiden ikke