Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
_____________ __________ 44 _________ __________________ _________ SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 Efter Livsstilling fordelte sig saaledes: Gejstlige.................... Embedsmæd................ Rektorer og Lærere......... de korresponderende Medlemmer 15 Købmænd.............. 4 11 Landmænd............ 1 4 Andre................. 4 Hvad man særlig lægger Mærke til i denne Tabel er de mange Gejstlige, blandt hvilke den lærde Gunnerus, Biskop over Trond- hjerns Stift, fandtes. I alt talte Selskabet, da det første Aar var forløbet, 28 Gejstlige som bidragydende og korresponderende Medlemmer. Sikkert stod dette i Forbindelse med, at man be- fandt sig i Rationalismens, Fornuftdyrkelsens, Tidsalder. Ratio- nalismen kom til os udefra, fra de store Verdenslitteraturer; den viste sig allerede i Frederik V.s Tid (1746—66), den tog Fart under Struensee og holdt sig ind i det 19. Aarhundrede. Som bekendt var for Rationalismen det praktiske Synspunkt det afgørende; man lagde i overvejende Grad Hovedvægten paa det nyttige, man spurgte om, hvad der kunde være til Gavn for Samfundet, og det var enhver god Borgers Pligt at arbejde for Almenvellet. Man drog Følgeslutningerne heraf ogsaa paa det religiøse Omraade. Ude paa Landet holdt gammel Kristendom sig i det hele temmelig uforandret, men næppe synderlig le- vende, thi Tidens forstandsmæssige Præg virkede ikke heldigt paa Ordets Forkyndelse. Selv om man ser bort fra Vildsku- dene — som naar en Præst anbefalede at benytte Kirketaarnene til Vejrmøller, eller der var Præster, som fra Prædikestolen talte om Kartoffeldyrkning, Staldfodring, Kokopper m. v. — blev der nok af lunken Kristendomslære, og en vis Rustificering smittede ikke faa Præster. Men den stedfundne Udvikling havde ogsaa sin gode Side. Præsterne drev selv Præstegaardenes Avls- brug, og gik det tilbage med deres Evne til at vække religiøst Liv i deres Menigheder, søgte de derimod at udvikle Bønderne til dygtigere Landmænd og ophjælpe deres Velstand. Mangfoldige Landsbypræster kastede sig med Iver og Dygtighed over Land- bruget og blev deres Menigheders Lærere i det nyere Agerbrug. Og da Landbrugsspørgsmaal stod paa Landhusholdningssel- skabets Program, blev for disse landbrugsinteresserede Præster, disse gejstlige Proprietærer, Selskabet det naturlige Sted, hvor