Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____________ __________
44
_________
__________________ _________
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
Efter Livsstilling fordelte
sig saaledes:
Gejstlige....................
Embedsmæd................
Rektorer og Lærere.........
de korresponderende Medlemmer
15 Købmænd.............. 4
11 Landmænd............ 1
4 Andre................. 4
Hvad man særlig lægger Mærke til i denne Tabel er de mange
Gejstlige, blandt hvilke den lærde Gunnerus, Biskop over Trond-
hjerns Stift, fandtes. I alt talte Selskabet, da det første Aar var
forløbet, 28 Gejstlige som bidragydende og korresponderende
Medlemmer. Sikkert stod dette i Forbindelse med, at man be-
fandt sig i Rationalismens, Fornuftdyrkelsens, Tidsalder. Ratio-
nalismen kom til os udefra, fra de store Verdenslitteraturer;
den viste sig allerede i Frederik V.s Tid (1746—66), den tog
Fart under Struensee og holdt sig ind i det 19. Aarhundrede.
Som bekendt var for Rationalismen det praktiske Synspunkt
det afgørende; man lagde i overvejende Grad Hovedvægten paa
det nyttige, man spurgte om, hvad der kunde være til Gavn for
Samfundet, og det var enhver god Borgers Pligt at arbejde for
Almenvellet. Man drog Følgeslutningerne heraf ogsaa paa det
religiøse Omraade. Ude paa Landet holdt gammel Kristendom
sig i det hele temmelig uforandret, men næppe synderlig le-
vende, thi Tidens forstandsmæssige Præg virkede ikke heldigt
paa Ordets Forkyndelse. Selv om man ser bort fra Vildsku-
dene — som naar en Præst anbefalede at benytte Kirketaarnene
til Vejrmøller, eller der var Præster, som fra Prædikestolen talte
om Kartoffeldyrkning, Staldfodring, Kokopper m. v. — blev
der nok af lunken Kristendomslære, og en vis Rustificering
smittede ikke faa Præster. Men den stedfundne Udvikling havde
ogsaa sin gode Side. Præsterne drev selv Præstegaardenes Avls-
brug, og gik det tilbage med deres Evne til at vække religiøst
Liv i deres Menigheder, søgte de derimod at udvikle Bønderne til
dygtigere Landmænd og ophjælpe deres Velstand. Mangfoldige
Landsbypræster kastede sig med Iver og Dygtighed over Land-
bruget og blev deres Menigheders Lærere i det nyere Agerbrug.
Og da Landbrugsspørgsmaal stod paa Landhusholdningssel-
skabets Program, blev for disse landbrugsinteresserede Præster,
disse gejstlige Proprietærer, Selskabet det naturlige Sted, hvor