Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
46 SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 Fædernelandet«, som derefter i lange Tider blev anført paa dets Skrifter. — Efter den i 1774 foretagne Lovændring (jvnfr. nedenfor) skulde Selskabet have en »Patron« til at understøtte dets Anliggender hos Kongen, og samme Aar paatog den syv- aarige Kronprins Frederik sig »Patrozinium« for Selskabet, »hvorved dets Ønskers Maal ligesom med et er bleven kronet«. I en lang Aarrække deltog Kronprinsen, ogsaa da han var bleven Konge, i Selskabets Aarsmøder — første Gang den 31. Januar 1775 — og uddelte de tilkendte Belønninger. Længe havde Selskabet ønsket at faa et »kongeligt Patent« paa de det tilstaaede Rettigheder, og et saadant blev da ogsaa udfærdiget den 29. Januar 1776. I dette gav Kongen Selskabet Tilladelse til at an- føre ham som dets »Beskytter«, og denne Tilladelse er bleven fornyet af de senere Konger. Foruden at bekræfte de tidligere nævnte »Rettigheder og Friheder« tilstod Patentet Selskabet Stempelfrihed for de af det udfærdigede Dokumenter, toldfri Indførsel for de Varer og Genstande det »til en eller anden nyttig Hensigt« lod indforskrive samt Tilladelse til at sende sine Præmie- lister »for saavidt Landalmuen angaar« til det danske Kancelli, der vilde drage Omsorg for, at de ved Biskoppernes og Præsternes Medvirkning blev oplæste ved hvert Kirkestævne »efterat der om saadan Bekiendtgiørelse er skeet foregaaende Erindring fra Prædikestolen«. — Fra første Færd af gjaldt den Bestem- melse, at for at Møderne kunde afholdes, skulde der være mindst 13 Medlemmer til Stede ved et ugentligt Møde og 17 ved et Fjer- dingaarsmøde, men da det havde vist sig, at ret ofte var Møderne ikke beslutningsdygtige paa Grund af manglende Tilslutning, blev i 1777 Tallet nedsat til henholdsvis 9 og 13, og i 1785 blev det bestemt, at de almindelige Møder kun skulde afholdes, naar Sagernes Mængde og Vigtighed krævede det, medens Fjerding- aarsmøderne skulde vedblive som hidtil. Mødernes Antal blev nu efterhaanden indskrænket, undertiden til kun en halv Snes aarlig; i Reglen holdtes der ikke noget Møde fra Maj til Oktober, og de i denne Tid indkomne Sager, der ikke taalte Opsættelse, afgjordes af Præsidiet, efterat Betænkninger fra de sagkyndige Kommissioner (jvnfr. straks nedenfor) var indhentede. Og