Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

58 SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 søgelse og var utrættelig for at gøre denne saa nøjagtig som mulig. »Han vaklede aldrig, udtalte Malling i sin Mindetale over ham, mellem Formodninger og Gætninger. Vished, be- stemt Sandhed maatte han have, hvor de kunde faaes ... Af de 365 Betænkninger, som Selskabet i den Tid modtog fra Kom- missionen om forskellige Ting, Konst-Fabrikfliden vedkom- mende, affattede han som Formand over 300. De øvrige er skrevne for største Delen af afgaaede Professor Geuss, de nemlig for 1783, da Gerner af andre Arbejder var overvældet.« — Det vil blive omtalt nedenfor, at han modtog Selskabets Guldmedalje for sit Skrift om Korntørring. Gerners Levnedstegner til »Biografisk Lexikon« fremhæver, at som Menneske var han »af en sjælden ædel Karakter; opof- rende, hjælpsom og human udøvede han den største Indflydelse paa alle dem, der traadte i nærmere Berøring med ham«. Et umaadeligt Følge overværede hans Ligbegængelse og en Me- dalje prægedes til hans Minde. I December 1778 afløstes Abildgaard som Præsident af Pro- fessor Sporon, der fungerede til Udgangen af 1781. Benjamin Georg Sporon (f. 1741, d. 1796) var Søn af en Rektor, blev teo- logisk Kandidat 1763, ti Aar senere Informator hos Kronprins Frederik og ved dennes Konfirmation den 4. April 1784 hans Kabinetssekretær samt Gehejmekabinetssekretær hos Kongen med Titel af Konferensraad. Men da Kronprinsen 10 Dage senere overtog Regeringen, blev Sporon, der var Guldbergs haandgangne Mand, afskediget. Nu levede han som Privat- mand, til han 1793 udnævntes til Amtmand i Koldinghus Amt. Han besad grundige Kundskaber i forskellige Videnskaber, skrev nogle filosofiske og pædagogiske Bøger, ejede en levende Kærlighed til det danske Sprog, og heri ligger vistnok hans største Fortjenete. Hans betydelige Værk om »Enstydige danske Ords Bemærkelse« har efter Sprogmanden Verner Dahlerups Udsagn »i sin Tid bidraget meget til at skærpe Sprogfølelsen« og skal endnu være meget lidt forældet. Han skildres som en pligtopfyldende og sædelig alvorlig Mand, men noget frastø- dende af Væsen og »pedantisk i sit Foredrag«. Han var For- mand for Landhusholdningsselskabets Skriftkommission og