Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
61
vi har kiendt ham! Var han ikke og hos os den flittige, den kloge,
den retsindige, den upartiske Mand? Hvad Embede, hvad For-
retning overdroge vi ham, uden at han villigen paatog det?
Og hvad paatog han sig uden at forstaae det, at udrette det med
Redelighed, med Flid og med Orden?«
Da Sporon traadte tilbage i December 1781. valgtes Etats-
raad Hansen til Præsident og sad som saadan i 3 Aar. Wilhelm
August Hansen (f. 1743, d. 1796), der var en Søn af Godsejeren
til Frydendal paa Sjælland Stephen H., har indlagt sig stor
Fortjeneste baade som Embedsmand og Landmand. Han fik
1781 Sæde i Direktionen for den islandske, færøiske, finmarske
og grønlandske Handel, og efter hans og Hustruens Død blev et
af ham oprettet Legat til Gavn for disse Landsdele henlagt
under Landhusholdningsselskabet. 1784 blev han Deputeret i
Rentekammeret, Aaret efter Medlem af den Kommission, der
gennemførte det vigtige Omdannelsesværk i Frederiksborg
og Kronborg Amter, og 1786 Medlem af den store Landbokom-
mission. I denne var han, efter Professor E. Holms Udsagn,
det mest fremragende Medlem næst Reventlow og Colbjørnsen.
Man faar da ogsaa ved Gennemlæsningen af Landbokommissio-
nens trykte Forhandlinger et levende Indtryk af den Iver og
Dygtighed, med hvilken han deltog i dens Overvejelser, og de
af ham afgivne »Promemoria’er« er alle klart affattede og vidner
om hans humane Livssyn. Med særlig Interesse læses hans lange,
udmærkede Indlæg om Stavnsbaandets Løsning, og han har
nærmest Æren for de i Forordningen af 20. Juni 1788 indeholdte
Bestemmelser angaaende Overgangen fra det tunge Stavns-
baand til det ulige lettere Ophold i visse større Distrikter for
de udskrivningspligtige. Kjonferensraadstitlen fra 1789 var vel
nok Takken for hans Arbejde i Landbokommissionen.
Dette Arbejde og Hansens Virksomhed som Godsejer —
efter Faderens Død 1770 overtog han Frydendal — har givet
hans Navn Klang som faa andres. Bergsøe oplyser i sit fortjenst-
fulde Skrift om Chr. Reventlow (I, S. 222), at Hansen havde
»paa det ham tilhørende store Gods Frydendal udskiftet sine
68 Gaardmænd, ladet 26 Gaarde udflytte, tildelt enhver af Hus-
mændene 3 Tdr. Land og derpaa tilbudt Bønderne Arvefæste