Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 65 advokat 1773, Kammeradvokat 1780, Assessor i Højesteret 1787, Generalprokurør i Kancelliet 1788 og Justitiarius i Højesteret 1804, en Stilling, han beklædte, til han døde som Storkors af Dannebroge og Gehejmekonferensraad. Colbjørnsen stod, som bekendt, sammen med Reventlow, A. P. Bernstorff og enkelte andre i første Række blandt de Mænd, hvis Navne er knyttede til det 18. Aarhundredes store Reformarbejde. Det var Reventlow, som fik ham draget ind i dette. En Strid med Justitiarius i Højesteret havde medført, at Colbj ørnsen 1785 opgav Advokatembedet og trak sig tilbage til en Bondegaard, han ejede i Nærum; herfra hentede Revent- low ham og fik ham knyttet som Medlem og Sekretær til den i 1786 nedsatte store Landbokommission, og i det Par Aar, han fungerede som Sekretær, blev han den egentlige Leder af Kommisssionens Arbejde. Vanskeligt kunde en bedre Mand være fundet hertil. Fra Virksomheden foran Højesterets Skranke havde han vundet stor praktisk juridisk Indsigt, han var et ad- vokatorisk Talent af høj Rang og ejede ypperlig Evne til at skrive klare og udtømmende Love. Han forfattede bl. a de Forestillinger, som blev Grundlaget for Forordningerne om Fæstevæsenets Ordning og Stavnsbaandets Løsning. Om Col- bj ørnsens Virksomhed i Landbokommissionen udtalte Collin i en i Landhusholdningsselskabet holdt Mindetale efter hans Død: »Den lysende og træffende Maade, hvorpaa han altid fremstillede sin Mening, viste sig ogsaa her. For hans Grundighed, Vittighed og Lune maatte Modstandernes Indvendinger segne som Sæ- den for Høstmandens Le«. Ogsaa da han var udnævnt til General- prokurør, arbejdede han ihærdigt videre paa Landboreformerne og foranledigede udstedt en Række Forordninger blandt andet om Hoveriets Opløsning (1799). Colbjørnsen var i Besiddelse af Kraft og Energi i Karak- teren, han var slagfærdig i Tale og Skrift og kunde udøve en bidende og voldsom Kritik. Dette sidste stod vel nok noget i Forbindelse med hans vaklende Helbred, han led af Gigtsvag- hed, og med hans nervøse, pirrelige og lidenskabelige Tempe- rament, der ikke let taalte Modsigelse. Men var han end noget herskesyg af Natur, var han en Mand med Ildhu og stærke Fø- Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 5