Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 67 For en nøgtern Nutidslæser kan det være vanskeligt at for- lige sig med Datidens svulstige Udtryksmaade, dens super- lative Former. Ogsaa Colbjørnsens Taler kunde være mærkede af Tidens Svaghed, ogsaa han kunde undertiden henfalde til det deklamatoriske og frasemæssige, men han var dog mindre smittet heraf end hans Samtidige, han kunde med Pen og Ord udfolde en virkelig Veltalenhed, hæve sig til en mægtig Flugt og ægte Patos, der den Dag i Dag river En med, og han kunde udtrykke sig i et naturligt, smukt Sprog. Ved Præmieuddelingen i Landhusholdningsselskabet 1794 holdt Colbj ørnsen i Kron- prins Frederiks Nærværelse en for ham saare karakteristisk Tale. Selvfølgelig indeholdt den Lovprisninger af Kronprinsen — det var jo ogsaa ham, der havde givet Stødet til det store Reformarbejdes Begyndelse og af hvem alt i sidste Instans af- hang —, men Talen var fri for den sædvanlige vamle Smiger, og Colbjørnsen fremsatte djærvt og fyndigt sine frisindede Ansku- elser om Staten og Regeringens Pligter, priste »Borgerfriheden, som er Moder til Kundskab og Flid« og fremhævede — og her maa det erindres, at den Gang stod Fødselsrettigheder og Stormandsvælde endnu i fuldt Flor herhjemme — at »den ar- bejdende Stand er den gavnligste for det almindelige, og at Agerdyrkerne have fortrinligen den billigste Fordring paa vor broderlige Kiærlighed.« I den nævnte Mindetale, som Collin holdt over Colbjørnsen, udtalte han, at hvad denne »har virket for den danske Ager- dyrker og derved for Grundvolden til vort Fødelands Velstand: dansk Agerdyrkning, det skal bevares i taknemlig Erindring, saalænge Ploven føres over de danske Sletter«. Dette skal nok vise sig at være sande Ord. Colbjørnsen efterfulgtes af Generaladjudant Poul Løvenørn (f. 1751, d. 1826), der var Præsident til 15. Januar 1806. Han var en Søn af Søofficeren Fred. Løvenørn og blev 19 Aar gam- mel Løjtnant i Marinen. Under den nordamerikanske Friheds- krig gik han i fransk Tjeneste, 1782 overtog han Ledelsen af en Ekspedition, som skulde undersøge forskellige videnskabelige navtiske Problemer, aflagde herom Beretning til Videnska- bernes Selskab, der derefter optog ham som Medlem. 1784 blev 5*