Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

72 for en og sig Kyster dannes det af vidtstrakte frosne Mosedrag (Tundras). Fra Alta’ibjergene strømme Ob (med Irtisch), Jenissei og Lena under et bugtet Løb til Polarhavet; Jenissei gjennembryder den kolde Alpesø Baikal og optager øster- fra flere Bifloder, der benævnes Tunguska. Vesten Ob forandrer imidlertid Sletten sin Retning og for Deel tillige sit Physiognomie; rig paa Smaafloder salte Steppesøer bøier den mod Syd-Vest, udbreder under Navn af Turan omkring Aralsøen og det caspiske Hav, hvor den paa store Strækninger bliver fuldkommen ørkenagtig, og finder endelig sin Grændse ved Nordranden af Iran, som rask hæver sig op over dens sandede Flade. Baade det caspiske Hav og Aralsøen have salt Vand, og førstnævnte, der har et Areal af over 7000 geographiske □ Mile, er den største Indsø paa Jorden. I sin nordlige Deel modtager den Vo]ga og Uralfloden, medens derimod Sihon (Jaxartes) og Gihon (Oxus), som udspringe paa Centralasiens høie Vestside, gjennem tildeels sumpede Floddale udgyde deres Vande i Aralsøen. Medens Tilstedeværelsen af to saa betydelige Indsøer som det caspiske Hav og Aral allerede vilde være til- strækkeligt til at paatrykke Turan et særegent Præg, saa bliver dette saamegetmere eiendommeligt ved dets over- ordentlig lave Beliggenhed. Naar man kommende noi’dfra har passeret den mærkelige Række af lave, usammenhængende Fjeldpartier, som under Navn af Al- ginskoi Clirebet (Dalai Kamtschat) strækker sig fra Alta'ibjergene over imod den sydlige Deel af Ural, saa synker Terrainet rask sydpaa henimod Aralsøen og naaer endelig sin største Dybde ved Bredderne af det caspiske Hav, hvis Speil ligger ikke mindre end 80' under Oceanets. Det caspiske Hav er baade dybest og saltest i sin syd-