Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

71 imod Sibirien, som mod Syd og Øst efterhaanden taber sin Lavlandscharakteer, vandes af de til lishavet gaaende Strømme Ob, Jenissei og Lena. Paa Sydsiden af Mellem- asiens store Høilandsbælte er Lavlandet langt mindre udviklet men opnaaer dog i Mesopotamien og navnlig i Hindustan ved Indus og Ganges en ret betydelig Ud- strækning. Af de sydasiatiske Halvøer ere baade Arabien og Dekan i det Væsentlige at opfatte som Pla- teaudannelser, men derimod synes Bagindien at frembyde en regelmæssig Afvexling af brede Floddale og lave, fra Nord til Syd løbende Bjergrygge, der nordpaa staae i Forbindelse med det chinesiske Alpeland. China og Mands churiet frembyde begge en Vexel af Bjergland og Lavland, men medens dette sidste opnaaer en be- tydelig Udvikling i det østlige China omkring Hoanghos og Jangtsekiangs nedre Løb, er det langt mere tilbage- trængt i Mandschuriet, livor det kun er Aniurflodens brede, tildeels sletteformigt udvidede Dal, der fortjener at fremhæves som et større, sammenhængende Lavlands- parti. — De asiatiske Øer ere næsten alle høie og bjergfulde og udmærke sig hyppigt ved en stærkt ud- præget vulcansk Natur. Nordasien. (Sibirien og Turan). Mellem Alta'ibjergenes Nordrand og Polarhavet ud- breder sig et stort, lavtliggende Sletteland, som er vel- bekjendt under Navn af det sibiriske Lavland. Sydpaa langs Bjergenes Fod strækker sig et snart bredere, snart smal- lere Bælte af bakkede Landskaber (i Østsibirien bliver Terrainet endog bjergrigt), men jo længere man kommer nordpaa, desto fladere bliver Landet, og langs lishavets