Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

70 fortsætte sig ud i det stille Hav. I høi Grad charak- teristisk for Asiens Sydhavskyst er den lange Række af vulcanske Øer, der som et uhyre Palisadeværk strækker sig fra Kamtschatkas Sydspidse (Cap Lopatka) til For- mosa og danner Østgrændsen for det ochotske, japanske og nordchinesiske Hav, men selv dette fraregnet er dog Østasiens Kystdannelse i China og Mandschuriet den meest sønderrevne og uregelmæssige paa det hele Continent. — Mellem Bagindien og Australien er kun tildeels aaben Sø (sydchinesiske Hav), og Sundaøernes og Philippinernes vulcanske Øgrupper synes her at antyde en naturlig For- bindelse mellem det sydostlige Asien og Nyholland. Medens Amerikas Fastland navnlig udmærker sig ved Cordillerernes lange fra Nord til Syd løbende Bjerg- kamme, saa er det Forekomsten af vidtstrakte Høi- sletter, hvis største Udstrækning gaaer fra Vest til Øst, der udgjør den meest fremtrædende Eien- dommelighed i Asiens Overfladedannelse. Med stedse tiltagende Brede fortsætte disse Høisletter sig fra det ægæiske Hav til Khingan og Mandschuriet, de danne Natolien og Iran saavelsom Dele af Armeniens Høiland og indtage næsten hele det uhyre Rum mellem Alta'i- bjergene og Himalaya. En meer eller mindre uvenlig Steppenatur, som ikke sjeldent bliver fuldkommen ørken- agtig, er fælleds for dem alle, Skovvæxt mangler aldeles, og paa Floder og Søer er der ligeledes en stor Mangel. Til begge Sider af disse Høiplateauer udbrede sig nu betydelige Lavlande, som tildeels henhøre til de laveste paa Jorden. Især mod Nord har Sletten en anseelig Udbredelse gjennem Turan og Sibirien, af hvilke det førstnævnte, der tildeels ligger under Havets Niveau, omslutter det caspiske Hav og Aralsøen, medens der-