Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

86 naturligviis ikke megen Tale, men i Daurien dyrker man dog Rug og Byg saavelsom Kartofler, skjøndt Foraarets Nattefrost og den tøi're Sommer lægger Culturen mange Hindringer i Veien. — Paa Himalaya opnaaer Skov- væxten en pragtfuld Udvikling i Særdeleshed paa Sydsiden, hvor den fugtige Søndenvind frembringer et stadigt og betydeligt Nedslag. I de lavere Egne hersker endnu den egentlige tropiske Skov med sine Palmer og Bambus- græsser, men i de høiere Regioner optræde frodige Ege- skove blandede med Laurbær og Magnolier, og opefter følge nu de mørke Naaletræer (Cedrus Deodara^ Abies Bnmoniana, Webbiana etc. etc.), livis brede Bælte stiger til en Høide af over 12000'. Birke- og Pilekrat blandet med talrige Alperoser (omtrent 70 Arter!) fortsætter sig henimod Sneegrændsen, og denne viser i Himalaya den særegne Eiendommelighed, at den paa Bjerglandets Syd- side allerede træffes i en Høide af henimod 150G0', medens den paa Nordsiden stiger til 18000' og derover. Grunden til denne paafaldende Fremtoning synes nærmest at maatte søges i Fugtighedsforholdene, idet Nedslaget bliver desto mindre, jo længere man trænger ind i Bjer- gene, men der kan næppe være Tvivl om, at den stærke Varmeudstraaling i Sommertiden fra det skovløse tibetanske Høiland ogsaa bidrager endeel til at hæve Sneegrændsen paa Nordsiden. Ligesom Sneeregionen er stærkest ud- viklet paa Sydsiden, saaledes gjælder det Samme om Gletscherne, og Himalayas største lismasser tilhøre Bjerg- landets indiske Side, og sende herfra betydelige Vand- forraad til Gangessletterne. — I den herlige Alpedal Kaschmir, som er berømt for sit evige Vindstille og smukke Efteraar, men hvor Sneen om Vinteren i 4 Maaneder dækker Serinagores Gader, har Agerdyrkningen