Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

93 libanon, danner Jordandalen til det døde Hav, hvis Speil ligger over 1200' under Middelhavets, og endelig under Navn af el Arabah stigende fortsætter sig sydpaa til det røde Hav og Akaba-Bugten. Da Jordan- dalen har talrige hede Kilder og ofte hjemsøges afJord- skjælv, og da man tillige ved det døde Hav, hvis asphaltrige Vande ere saa ugunstige for Dyrelivet, har opdaget gamle Kratere, saa bliver det i høi Grad rimeligt, at denne dybe Indsænkning oprindeligt er fremkommet ved et hæftigt vulcansk Udbrud, og der kan vist næppe være Tvivl om, at den netop betegner Stedet for den berømte Siddims- Dal, som tillige med sine blomstrende Byer efter Sagnet blev tilintetgjort ved en guddommelig Straffedom. Gjen- nem de sletteformige Tverdale ved Tripolis og Tyrus staaei’ el Ghor i Forbindelse med Kysten, og det er netop mellem disse Dale, at Syrien opnaaer sin største Høide i Libanon og Antilibanon, af hvilke den sidste i Hermon stiger til 9500'. — Palæstina danner paa begge Sider af Jordan- dalen et uregelmæssigt, meer eller mindre gjennemspaltet Kalkplateau, livis Middelhøide ligger mellem 2 og 4000', og som kun Syd for Karmel viger Pladsen for betydeli- gere Lavlandspartier; Halvøen Sina’i mellem Bugterne ved Suez og Akaba gjentager i det Væsentlige Palæstinas Terrainforhold og viser ligeledes i sin høiere sydlige Deel kjendelige Spor af en tidligere vulcansk Virksomhed. Vidtstrakte ørkenagtige Steppelande udbrede sig mel- lem det østlige Syrien og det lave, tildeels frugtbare Sletteland mellem Euphrat og Tigris, som de Gamle be- nævnede Mesopotamien. De nævnte Floder udspringe begge i Armeniens Høiland, hvor de ogsaa fuldende deres øvre Løb, nærme sig allerede stærkt hinanden i Egnen ved Bagdad og forene sig derpaa ovenfor Basra til den