Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

saakaldte Schat-el-Arab (de Gamles Passi - Tigris), som gjennem et fugtigt om Foraaret oversvømmet Deltaland udgyder sine Vande i den persiske Havbugt. I Omegnen af Bagdad begynder det vidtløftige Canalsystem, der alle- rede i Oldtiden forenede Euphrat og Tigris og som i det tørre Klima er saa vigtigt for disse Egnes Cultur, men med Arabernes Herredømme forfaldt dette som saa meget andet, og hvad der for Tiden findes er kun svage Levninger af hvad der tidligere har været. Mod Vest og Syd gaaer Mesopota- miens Lavland umiddelbart over i den syriske Ørken, som med Hensyn til Physiognomi og Beskaffenhed men næppe med Hensyn til Høiden er en Gjentagelse af det syd- ligere liggende Arabien. Endnu den Dag idag henhører Arabien til Jordens mindst bekjendte Egne, og kun saa- meget synes vist, at det danner en ørkenagtig Høislette, som dog paa flere Steder og navnlig i Nedjed afbrydes af ikke ubetydelige Bjergpartier. Dets Rande, der naturligviis ere bedst bekjendte, udmærke sig i det Hele ved en bjergrig Natur, og dette gjælder da navnlig om Hedas og Jemen ved det røde Hav og Bab el Mandeb, Hadramaut ved Adenbugten og Oman mellem Ras el Hadd og Strædet ved Ormuz. Den meest begunstigede Deel af Arabien er vistnok Jemen, som allerede af de Gamle fik Navn af Arabia felix, og venlige Bjergegne, der for en Deel ere beplantede med duftende Kaffeskove, danne her en skarp Modsætning til det indre Høilands Ørkennatur. — For- resten er Jemen, som Arabiens Kystlande overhovedet, ikke blottet for vulcanske Fremtoninger, og den paa Syd- siden liggende By Aden er opført i Bunden af et uhyre, tildeels indstyrtet Krater, som endnu i historisk Tid har viist Spor til Virksomhed.