Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
95 Baade Klima og Planteverden have i de her skildrede Egne i det Hele den Charakteer, som er almin- delig for ørkenagtige Steppelande. Under det arabiske Høilands regnløse Klima og brændende Sol, hvis fortæ- rende Virkninger ofte understøttes af den glødende Ørken- vind Samum, er den fattige Vegetation næsten ganske indskrænket til Oaserne, og Daddelpalmen er her det eneste Træ, hvis høie Grupper gjøre en Afbrydelse i Sandhavets Eensformighed. I de bjergfulde Kystegne, hvor Nedslaget ikke mangler, stille Forholdene sig naturligviis gunstigere, og navnlig er Jemen vidt berømt for sin smukke Plante- verden og sin udmærkede Kaffeavl. Selv i det lave, sandede Kystbælte (Tehama), hvis Nedslag tilhører Vinter- tiden, vexle smaa Akasieskove med Plantninger af Mais og Indigo, og i Bjergene, som have regelmæssig Regn fra Mai til October, dyrkes Viin og Træfrugter ved Siden af Kaffen. — Nordpaa fortsætter Arabiens Ørkengebet sig ind i Syrien (og Mesopotamien), men saavidt det synes er Ørkennaturen her mindre udpræget og paa sine Steder endog ganske forsvunden. Den sydlige Deel af Mesopo- tamien nedenfor Bagdad er endnu for en stor Deel frugt- bart Culturland, der stedviis beskygges af smaa Palme- lunde, men længere nordpaa bliver Landet en ørkenagtig Steppe, hvis fattige Vegetation af Bynkearter, Salturter og Mimosebuske kun i Floddalene viger for en træagtig Plantevæxt. Palæstina udvikler paa sit indskrænkede Gebet de største Modsætninger, som disse Egne overho- vedet kunne opvise, thi medens Jordandalen i det Hele har Ørkennatur, og Judæas golde Kalkbjerge kun i Dalene give Plads for en sparsom Cultur af Viin og Oliven, saa frembyde derimod Saniaria og Galilæa, hvor Fugtigheden er større, en smuk Afvexling af Skovland og Eng, og