Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

106 nordligste Vulcan i den store sydasiatiske Økjæde.— Paa de indre Øer synes vulcanske Fremtoninger at være svagt udviklede, skjøndt de vel ikke ganske mangle, men det er vel muligt, at vor Dom vil falde ander- ledens ud, naar Øerne blive bedre undersøgte; med Hensyn til mineralske Skatte er ikke meget bekjendt, dog er Banka berømt for sine rige Tingruber, og paa Celebes forefindes Jei’n og Guld. Der gives kun faa Steder paa Jorden, hvor den tro- piske Natur baade i Klima, Plante- og Dyreverden udfolder sig med en saaclan Fylde og Kraft som paa de indiske Øer. Archipelet grupperer sig regelmæssigt paa begge Sider af Æqvatoren, der gjennemskjærer Celebes, Borneo og Sumatra, Varmen er kun smaa Forandringer underkastet i Aarets Løb (i Singapore er Middeltemp. for Jan. 20^-° R., for Juli 22°), og de vexlende Mon- suner frembringe et kraftigt Nedslag ved at komme i Be- røring med Øernes høie Bjergkjæder. Mægtige Urskove træffer man næsten overalt i disse Egne, hvor Menne- skets Indflydelse i det Hele endnu er saa svag, men det er kun enkelte Steder og da navnlig paa Java, at man har havt Leilighed til nærmere at studere deres Beskaffenhed. Paa Java ere de lavere Regioner tildeels bevoxede med mørke Figenskove, blandede med Anoner og Teaktræer, men milelange Strækninger ere dækkede af det høie Alang-Græs (Sacoharum Königii), og hvor Landet er opdyrket, er Risen overalt den vigtigste Brødplante. Naar man stiger op i Bjergene, tiltager Nedslaget be- tydeligt, og det tætte Skybælte, som om Formiddagen altid hviler over de høiere Regioner, medfører Taage og Regn, saalænge Solen staaer høit paa Himlen. Formrige