Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
i Synden, saa gaaer hans Sjæl efter Boden over i et dyrisk
Legeme (Sjælevandring) og fortsætter sin Pilegrimsgang, indtil
han ved Bod og Omvendelse har gjort sig værdig til Gudernes
Rige. Efter Læren om Menneskets Skabelse gives der »3 rene
Kaster.« : Brahininer (Theologer), Kschatryas (Krigere) og’ Vai-
syas (Handlende), medens derimod de mørkfarvéde Sudras (Ager-
dyrkere og Haandværkere), som ere Efterkommere af Indiens
Urindvaanere, af de andre betragtes som tjenende Kaste og
ikke modtage nogen Indvielse ved det hellige Bælte: ved af be-
gaae Helligbrøde eller andre Forseelser kunne alle Kaster synke
ned til at blive Pariaer (kasteløse), og- som Urene og’ Forban-
dede ere de da udelukkede fra Samqvem med det øvrige Folk
og maa ved advarende Raab fjerne den hellige Brahmin, naar
han er saa uheldig’ at komme i deres besmittende Nærhed.
Hinduernes Literatur er meget rig og- indeholder flere af Oldtidens
fortrinligste Værker. Foruden de hellige Skrifter Vedaerne og
Manus Love maa især fremhæves de store episke Digte Rama-
jana og Maliabharata, der skildre Indernes Oldtidskampe, saa-
velsom det skjønne Drama Sakuntala, men ogsaa paa viden-
skabeligt Gebet er Literaturen meget omfattende og bærer
Præget af en høi aandelig Begavelse. — Som Poesien og’ Viden-
skaben er ogsaa den indiske Kunst stærkt paavirket af Reli-
gionen og staaer egentlig- ganske i dens Tjeneste; kuppelformige
Epitaphier (Stupas) og’ pragtfulde, pliantastisk udsmykkede
Grottetempler (f. Ex. ved Karli og Ellora, paa Eleplianta o. a.
Steder) tilhøre de ældre Tider, medens de fritstaaende Templer
(Pagoder), som f. Ex. den beromte Pagode ved Jaggernaut,
fordetmeste ere af nyere Oprindelse.
Asiens anden Hovedreligion, nemlig' Buddhaisroen. liar. lige-
ledes sit Udspring’ i Forindien og’ er nærmest at betragte som
en reformeret Brahmalære. Omtrent 600 Aar for Chr. fremstod
Eneboeren Gautama som Religionslærer (Buddha), bestred Kaste-
væsenet og’ søgte at indføre storre Simpelhed i Tro og Cultus,
men da hans Virksomhed kom i Strid med Brahminernes Inter-
esser, blev hans Lære heftigt forfulgt og efterhaanden ganske
fortrængt fra lorindien. I Bagindien, Thibet og China foruden
flere andre Steder er Buddhaismen for Tiden den herskende
Religion.
Næstefter Kaukaserne er det især de mongolske eller
turauske Folk, der gjøre Krav paa vor Opmærksomhed.
Med. Undtagelse af det sydvestlige Asien samt enkelte
Dele af Bagindien, navnlig Malakka, befolke de hele den