Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

112 i Synden, saa gaaer hans Sjæl efter Boden over i et dyrisk Legeme (Sjælevandring) og fortsætter sin Pilegrimsgang, indtil han ved Bod og Omvendelse har gjort sig værdig til Gudernes Rige. Efter Læren om Menneskets Skabelse gives der »3 rene Kaster.« : Brahininer (Theologer), Kschatryas (Krigere) og’ Vai- syas (Handlende), medens derimod de mørkfarvéde Sudras (Ager- dyrkere og Haandværkere), som ere Efterkommere af Indiens Urindvaanere, af de andre betragtes som tjenende Kaste og ikke modtage nogen Indvielse ved det hellige Bælte: ved af be- gaae Helligbrøde eller andre Forseelser kunne alle Kaster synke ned til at blive Pariaer (kasteløse), og- som Urene og’ Forban- dede ere de da udelukkede fra Samqvem med det øvrige Folk og maa ved advarende Raab fjerne den hellige Brahmin, naar han er saa uheldig’ at komme i deres besmittende Nærhed. Hinduernes Literatur er meget rig og- indeholder flere af Oldtidens fortrinligste Værker. Foruden de hellige Skrifter Vedaerne og Manus Love maa især fremhæves de store episke Digte Rama- jana og Maliabharata, der skildre Indernes Oldtidskampe, saa- velsom det skjønne Drama Sakuntala, men ogsaa paa viden- skabeligt Gebet er Literaturen meget omfattende og bærer Præget af en høi aandelig Begavelse. — Som Poesien og’ Viden- skaben er ogsaa den indiske Kunst stærkt paavirket af Reli- gionen og staaer egentlig- ganske i dens Tjeneste; kuppelformige Epitaphier (Stupas) og’ pragtfulde, pliantastisk udsmykkede Grottetempler (f. Ex. ved Karli og Ellora, paa Eleplianta o. a. Steder) tilhøre de ældre Tider, medens de fritstaaende Templer (Pagoder), som f. Ex. den beromte Pagode ved Jaggernaut, fordetmeste ere af nyere Oprindelse. Asiens anden Hovedreligion, nemlig' Buddhaisroen. liar. lige- ledes sit Udspring’ i Forindien og’ er nærmest at betragte som en reformeret Brahmalære. Omtrent 600 Aar for Chr. fremstod Eneboeren Gautama som Religionslærer (Buddha), bestred Kaste- væsenet og’ søgte at indføre storre Simpelhed i Tro og Cultus, men da hans Virksomhed kom i Strid med Brahminernes Inter- esser, blev hans Lære heftigt forfulgt og efterhaanden ganske fortrængt fra lorindien. I Bagindien, Thibet og China foruden flere andre Steder er Buddhaismen for Tiden den herskende Religion. Næstefter Kaukaserne er det især de mongolske eller turauske Folk, der gjøre Krav paa vor Opmærksomhed. Med. Undtagelse af det sydvestlige Asien samt enkelte Dele af Bagindien, navnlig Malakka, befolke de hele den