Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

111 blikket sunkne tilbage i en halv barbarisk Tilstand. Nu- tidens Arabere ere deels bosatte, deels omvandrende Nomader, og disse sidste ere ligesaa berømte for deres Rytterfærdighed som for deres Kjækhed og patriar- chalske Sæder; Dimserne paa Libanon have arabisk Sprog, men deres religiøse Anskuelser synes at afvige betydeligt fra den hos Araberne ogTscherkesserne herskende Mahomedanisme. Asiens kaukasiske Folk udgjøre tilsammen lidt over 200 Mili., hvoraf de 177 ere Hinduer. Blandt Orientens gamle Culturfolk indtage vistnok Hin- duerne (inderne) den meest fremragende Plads. De udgjøre en Green af den store »ariske« Stamme, som i den fjerneste Oldtid forte et nomadiserende Liv i det vestlige Høiasiens Steppe- egne, men allerede for Aartusinder siden vandrede de mod Syd, bemægtigede sig de store Slettelande ved Indus og' Ganges og underkastede sig derfra største Delen af Forindiens maaskee turønske Urbefolkning. I deres nye Fædreland ombyttede de snart den omvandrende Nomadetilstand med Agerdyrkerens roli- gere Liv, og da Macedonerne meer end 3 Aarhundreder for Chr. betraadte Indiens Grund, forefandt de talrige Kongeriger, pragtfulde Stæder (f. Ex. Palibothra) og’ overhovedet en i alle Retninger saa udviklet Civilisation. at den endog aftvang de græske Erobrere den høieste Beundring’. Skjøndt Mongolernes Indfald i senere Tider næsten tilintetg-jorde Hinduernes politiske Selvstændighed (Stormogulernes Rige), og Briterne for Øieblik- ket ere det herskende Folk i Forindien, har dog den gamle Tro og de gamle Sæder i alt Væsentligt vedligeholdt sig, og Hinduerne henhore endnu til Asiens meest civiliserede Folk, skjøndt deres nuværende Cultur staaer meget tilbage for Old- tidens. Ifolge Indernes Theologie er Brahm den ideale Verdens- eenhed, der fremtræder personlig i Brahma, Vischnu og Siva; Vischnu er ikke alene Opholder af den synlige, men ogsaa af den usynlige, moralske Verdensorden og viser sig fra Tid til anden i jordisk Skikkelse (incarneres) for ved sin Lære og sit Exempel at frelse og forbedre Menneskene. Himlen er Menne- skets rette Hjem, og- kun til Straf for hvad han i en tidligere Tilværelse (Præexistens) forbrød, fængsles han her i Verden til et jordisk Legeme, hvis Fristelser han ved Bod og Selvpiinsel maa bekæmpe, men forsommer han dette, og synker han dybere