Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

110 vidt heldigere stillet, som dets forskjellige Folk Perserne (Tadschiks), Afghanerne ogBeludscherne alle ere i Besiddelse af politisk Selvstændighed; imidlertid have borgerlige Urolig- heder i Forbindelse med despotiske Regjeringers Tryk ikke undladt at yttre deres skadelige Indflydelse, og Cultur- tilstanden er i det Hele langtfra saa god, som man efter Stammernes aandelige Anlæg og historiske Minder var berettiget til at vente. Religionen er mahomedansk og bestemmer tillige Civilisationens almindelige Præg, men Iranernes Culturforhold ere forresten temmelig forskjellige, og Beludscherne ere omvandrende Nomader, medens Per- serne have store Byer (Ispahan o. a.), Sands for Poesi og Videnskabelighed og en ikke uvigtig Handel og Indu- stri. Som Handelsmænd staae de imidlertid tilbase for Armenierne, der alt længe have været Christne og i Handelens Interesse have spredt sig vidt omkring i Asien og Sydeuropa, og hvad krigerisk Dygtighed angaaer kunne de ikke maale sig med Kaukasusfolkene, blandt hvilke navnlig de harniskklædte Tscherkessere have indlagt sig Berømmelse for deres heroiske Frihedskamp mod Rus- serne. — Til de semitiske Stammer i Syrien og Ara- bien henregnes flere af Jordens ældste og mærkeligste Culturfolk, saasom Assyrerne, Babyionerne og Hebræerne, af hvilke de tvende førstnævnte ved deres kolossale Byg- ningsværker (Niniveh og Babylon), de sidste ved deres Literatur afgive Vidnesbyrd om en ældgammel og høit ud- viklet Civilisation. Under Islams Indflydelse optraadte i Middelalderen Araberne paa den verdenshistoriske Skue- plads og grundlagde udstrakte Riger i Asien, Afrika og Europa med glimrende Stæder (Bagdad, Cordova o. a.), Kunst og Literatur, men med Kalifatets Forfald synes de at have udspillet deres politiske Rolle og ere for Øie-