Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

109 den fremherskende om end ikke udelukkende Befolkning. Naar man undtager, at Hinduen fordetmeste udmærker sig ved en stærk brunlig Hudfarve, er den kaukasiske Races almindelige Præg fælleds for dem alle; Kraniet er fordetmeste langt, og Tænderne ere altid lodretstillede. Med Undtagelse af Sprogene i (Dekan og) Kaukasus ere alle de øvrige Bøiningssprog, og disse sidste sondre sig da atter i tvende Hovedgrupper, som man har kaldt den »indogermaniske« og den »semitiske«. Hvad aandelig Begavelse angaaer, staae de kaukasiske Folk paa et meget fremragende Trin, og flere af dem have udviklet en saa høi Grad af Cultur, at de i sin Tid endogsaa have kunnet spille Læremestere for det nu langt mere civiliserede Europa. I Forindien havde Hinduerne alle- rede Aarhundreder før Christus et udviklet Religions- system (Brahinalæren), som hviler paa det mærkelige Treenighedsdogme om Brahma (Skaberen), Vischnu (Op- holderen) og Siva (Fornyeren); de havde en rig Lite- ratur, der er affattet i det smukke nu uddøde Sanskrit- sprog, og havde i store Bygningsværker (Grottetempler, Pagoder etc.) udviklet en høi Grad af kunstnerisk Be- gavelse , men uheldige borgerlige Indretninger (Kaste- væsenet) i Forbindelse med Religionens mørke, fanatiske Charakteer har tidligt hæmmet Folkets Udvikling, og Nu- tidens Hinduer ere meget tilbage for Oldtidens, skjøndt den gamle Tro og de gamle Sæder endnu staae ved Magt. Paa store og folkerige Stæder (Benares etc.) er der især i Gangeslan det ingen Mangel, og Handel og In- dustri (Væverier) ere meget livlige, men Briterne ere overalt det herskende Folk, og kun de krigerske og vel- beredne Mahratstammer i Dekan og Malva have endnu bevaret en vis Uafhængighed. — Iran er vistnok forsaa-