Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

119 Europa. Almindelig Oversigt. Naar Europa opstilles som et eget Continent, da skeer dette ikke af physiske men af politiske og cultur- historiske Grunde. Tager man kun Hensyn til de physiske Forhold, maa Europa nærmest betragtes som en stor, vestlig Halvø af det asiatiske Fastland, hvormed det er forenet ved hele den brede Landstrækning mellem lis- havet og det caspiske Hav, og Naturforholdene, navnlig i de store Lavlande paa begge Sider af Uralkjæden, frembyde unægteligt saa væsentlige Overeensstemmelser, at det i physisk Henseende turde være vanskeligt eller umuligt, at gjennemføre en Adskillelse i tvende Conti- nenter. Ved de store og stærkt indskaarne Bugter Nord- Østersøen og Middelhavet faaer Europa en meget uiegel- mæssig Skikkelse, og i Forhold til sin Størrelse (180,000 geographiske O Mile) har det et langt betydeligere Kyst- omfang end nogen af de andre »Verdensdele«. Paa Grund af sin indskaarne Form har det flere betydelige Forgreninger, af hvilks vi nordpaa niaa fremhæv© don skandinaviske og jydske Halvø, sydpaa Spanien, Italien og Tyrkiet, og i Henseende til Kystdannelsen udmærker navnlig den norske Vestkyst sig ved en saadan Uregel- mæssighed, at man kun faa Steder paa Joiden ei i Stand til at paavise noget Tilsvarende. Terrainforholdene ere som Heelhed betragtede temmelig simple, og Europa lader sig ret naturligt sondi’e i trende større Hovedpartiei nemlig 1) den øst- og mellemeuropæiske Slette, der strækker sig fra Ural indtil en Linie mellem Donau- og Wesermundingen, 2) det noi’deuropæiske Høi- land (den skandinaviske Halvø og Finland) og 3) det