Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
120 bjergrige sydvestlige Europa, som dog ved Siden af høiere og lavere Bjerglande tillige indeholder ikke ubetydelige Lavlandspartier; af Europas større Floder strømmer Volga til det caspiske Hav, Weichsel ogOder til Østersøen, Elben og Rhinen til Nordsøen, Rhonen til Middelhavet og Donau til det sorte Hav. — Europa er rig paa Øer, der tildeels udmærke sig ved en betydelig Størrelse; som de vigtigste maa fremhæves de talrige Grupper i Middelhavet samt det britiske og danske Archipel. Den øst- og mellemeuropæiske Slette. Som ovenfor er antydet fortsætter det sibiriske Lav- land sig hiinsides Uralkjædens lange Granitryg i den øst- og mellemeuropæiske Slette. Mod NV begrændses den af det nordlige lishav, Finland og Østersøen, mod S af det caspiske og sorte Hav samt de mellemeuropæiske Bjerge. Skjøndt Sletten i det Hele har en eensformig Charakteer og en ringe Hævning, mangler den dog ikke sammenhængende Høidedrag, og det har navnlig viist sig, at der findes tvende saadanne, som tillige udgjøre det meest charakteristiske Træk i dens ellers saa eens- formige Overfladedannelse. Den sydlige udbreder sig N for det asovske og sorte Hav, støtter sig vesterpaa til Karpatherne og maa nærmest betegnes som et lavt Plateau, medens den nordlige, hvortil man henregner de saakaldte »Valdai’bjerge« (o: 1000'), i sin vestlige Deel omkrandser Østersøens sydlige Rand og adskiller sig fra den førstnævnte baade ved sin ringere Brede og tillige ved sin ualmindelige Rigdom paa Smaasøer. Mod Vest har Sletten store Mosestrækninger ved Havel og Spree men især ved Pripetz, der fra et sumpigt Skovland med et