Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

124 Naar den strenge Vinter er forbi, og Sneen i Løbet af April er bortsmeltet, smykke Sletterne sig med talrige Tulipaner, Hyazinther og Crocus’er, men i August er Steppen forvandlet til en sortebrun Ørken, og allerede i October hjemsøges den af heftige Sneestorme. — Krims lille afsondrede Bjergland liar Middelhavslandenes Plante- væxt og frembringer Viin, Oliven og Laurbær; paa Syd- siden er den corsikanske Fyr (P. Laricio) det herskende Skovtræ, paa Nordsiden erstattes den af Bøgen. Dyreverdenen har det mellemeuropæisk-sibiriske Præg og skal ikke lier være Gjenstand for nogen nærmere Betragtning. Elsdyret er almindeligt i de russiske Skove; Saiga-Antilopen, Kamelen og Springmusene tilhøre det sydlige Steppegebet og minde om Turan, medens Ham- steren er hyppig i Mellem-Ruslands kornrige Egne. Længst mod Nord har Faunaen det polare Præg; de større Rov- dyr navnlig Landbjørnen og Ulven ere udryddede, her i Danmark. Nordeuropæiske Høiland. Høist forskjelligt fra de ovenfor skildrede Egne er Europas store nordlige Høiland, som indbefatter den skan- dinaviske Halvø og Finland. Det er en uhyre ? fordet- meste af Gneis-Granit bestaaende Fjeldmasse, der kun stedviis dækkes af Overgangsformationens Kalksteen og Skifere, og baade Sverig og Norge udmærke sig tillige ved en stor Rigdom paa Metaller (Jern, Kobber og Sølv), som ganske mangle i Øst- og Mellemeuropas Slettelande. Den skandinaviske Halvo begræhdses mod N af Polarhavet; mod V af Atlanterhavet, Skagerrak, Kattegat og Øresund; mod Syd af Østersøen og mod Øst af Østersøen og