Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

125 den bothniske Bugt, saaat den kun mellem Torneå og den brede Varangerfjord er landfast med det øvrige Europa. Den har i det Hele sydvestlig Retning og deles sydpaa af Skagerrak i tvende mindre Halvøer; dens nordligste Punkt er det paa Magerø beliggende Nordcap (71° N. B.), det- sydligste Punkt af Norge er Cap Lindesnæs. Med Hen- syn til Overfladeforholdene er det navnlig store Plateau- dannelser, som udmærke det skandinaviske Høiland. De samle sig alle paa Halvøens Vestside og vende en steil, af talløse Fjorde indskaaren Klippekyst mod Atlanter- havet, men østerpaa have de et jevnt Fald henimod den bothniske Bugt, og sydpaa tabe de sig efterhaanden i Mellemsverigs store Lavlandsbælte, som omgiver de be- tydelige Indsøer Venern (100 M.) og Mälarn. De norske Fjorde have sædvanligt Charakteren af smalle, dybe Revner i Fjeldmassen, saaledes navnlig Sognefjord. (23 Mile lang), Hardangerfjord og Lysefjord, og det er sjeldent, at de som Throndhjems- eller Christiania^orden danne rummelige Bassiner med forholdsviis jevne og lave Bredder; den saakaldte Vestfjord er et sydpaa stærkt udvidet Sund, der adskiller Lofotenøerne fra det overfor liggende Fastland. Selve Plateaumassen, som efter sin forskjellige Retning og Beliggenhed fører forskjellige Navne (laplandske Bjerge, Kjolen, Dovre, Hardangerfjeld), har længst mod Nord e.n Høide af 2—3000', medens den sydpaa i Hardanger stiger til en Høide af over 4000', og dens Eensformighed afbrydes kun af de smalle, spalte- formige Dale (og Fjorde), der med bratte Vægge sænke sig ned i dens Dyb, eller af de isolerede, ofte malerisk formede Fjeldgrupper, som nu og da hæve sig over dens jevne Flade. Af saadanne kunde man i Kjølen nævne Sulitelma og i Dovre Sneehætten, men den største Høide opnaaer