Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

128 Rigdom paa Smaabuske og smuktblomstrende Alpeurter (Dvergbirk og smaa Pilearter, lyngagtige Planter, Ranunkler etc.); af Brødplanterne gaae Byg og Kartofler næsten lige til Nordcap, men det nordeuropæiske Høiland egner sig ikke meget til Agerdyrkning, og egentligt er det vel kun Skåne, der fortjener Navn af et godt Kornland. Dyreverdenen har længst nordpaa det polare Præg med Rensdyret, Lemmingen og den livide Ræv, men forresten svarer den til Mellemeuropas med Former som Ulven, Landbjørnen og Kronhjorten samt forskjellige Aarfugle; Søfuglene ere talrige ved Kysterne, og Laxen er almindelig i de klare, hurtigtflydende Elve. Huus- dyrene ere de samme som hos os, naar undtages, at Rensdyret længst nordpaa erstatter alle andre, og at Gjeden er hyppigere, saaledes som det pleier at være Tilfældet i Bjerglande. Under 65° n. B. ligger ude i Atlanterhavet mellem Norge og. Amerika den store 0 Island. Den har en nogenlunde afrundet Form, men frembyder dog mod N og V betydelige Fjorde som Skaga-, Breida- og Faxafjord; dens høieste Egne ligge med SO, og derfra synes Landet jevnt at sænke sig nordpaa. I geognostisk Henseende har Øen stor Interesse ved sin overordentligt vulcanske Natur, ja man kan næsten sige, at den udelukkende be- staaer af Askemasser (Tuff) og mægtige Traplag, som oprindeligt synes afleirede under Havet og senere ere skudte i Veiret ved vulcanske Kræfter. Af Islands Vulcaner maa især fremhæves Sneefjæl, Oræfa (begge omtrent 6000') og Heklafjæl, men endnu mærkeligere ere dog maaskee de talrige hede Kilder, af hvilke nogle danne svovlholdige, boblende Dyndkjedler (Krisuvik og Reykja-