Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
127 Regnmængde beløber sig til c. 80", men i Indlandet er Luften klar og tør, og baade i Christiania og Stock- holm er den aarlige Regnmængde kun en Fjerdedeel af Bergens! Grunden til disse mærkelige klimatiske For- skjelligheder mellem Vest- og Østsiden af den skandi- naviske Halvø maa deels søges i Havets Temperatur- forhold, deels i de herskende Vinde. Ved Golfstrømmens mægtige Indflydelse opvarmes nemlig Nordatlantei’havet i den Grad, at den norske Vestkyst om Vinteren holder sig fuldkommen iisfri lige til Nordcap endogsaa inde i de dybe Fjorde, og da den herskende Luftstrømning er syd- vestlig, saa bringes derved en mild Temperatur og en stor Fugtighed til den skandinaviske Halvøes høie Vest- side, medens derimod Østsiden, som er udelukket fra Hav- vindens Indflydelse, kommer til at vise os det nordiske Continentalklima i dets hele Strenghed. Paa Grund af det milde Klima ligger Sneegrændsen høit i Vestlandet (under den 61de Bredegrad paa 5200'), og det stærke Nedslag opdynger umaadelige Sneemasser paa de høie Fjeldsletter; ogsaa Gletscherne — de saakaldte lisbræer — ere smukt udviklede og findes navnlig i stort Antal paa Sulitelma og Fondal, Justedal og Folgefond. — Planteverdenen er meget eensformig og dannes i hele det nordeuropæiske Høiland fordetmeste af Rødgran, Skovfyr og Hvidbirk, af hvilke den sidste gaaer lige til Nordcap, men i Halvøens sydligere Egne ere dog Eeg, Lind og Elm ikke sjeldne, og i det skånske Lav- land, hvis haarde Underlag overalt er dækket af Leret og Muldjorden, er Bøgen det herskende Skovtræ ligesom paa de danske Øer. Over Skovgrændsen, som i det syd- lige Norge ligger paa 3500', træffer man udstrakte, saftige Græsgange (Sætere), der udmærke sig ved en