Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
Regnmængde beløber sig til c. 80", men i Indlandet
er Luften klar og tør, og baade i Christiania og Stock-
holm er den aarlige Regnmængde kun en Fjerdedeel
af Bergens! Grunden til disse mærkelige klimatiske For-
skjelligheder mellem Vest- og Østsiden af den skandi-
naviske Halvø maa deels søges i Havets Temperatur-
forhold, deels i de herskende Vinde. Ved Golfstrømmens
mægtige Indflydelse opvarmes nemlig Nordatlantei’havet i
den Grad, at den norske Vestkyst om Vinteren holder
sig fuldkommen iisfri lige til Nordcap endogsaa inde i de
dybe Fjorde, og da den herskende Luftstrømning er syd-
vestlig, saa bringes derved en mild Temperatur og en
stor Fugtighed til den skandinaviske Halvøes høie Vest-
side, medens derimod Østsiden, som er udelukket fra Hav-
vindens Indflydelse, kommer til at vise os det nordiske
Continentalklima i dets hele Strenghed. Paa Grund af
det milde Klima ligger Sneegrændsen høit i Vestlandet
(under den 61de Bredegrad paa 5200'), og det stærke
Nedslag opdynger umaadelige Sneemasser paa de høie
Fjeldsletter; ogsaa Gletscherne — de saakaldte lisbræer
— ere smukt udviklede og findes navnlig i stort Antal
paa Sulitelma og Fondal, Justedal og Folgefond. —
Planteverdenen er meget eensformig og dannes i hele
det nordeuropæiske Høiland fordetmeste af Rødgran,
Skovfyr og Hvidbirk, af hvilke den sidste gaaer lige
til Nordcap, men i Halvøens sydligere Egne ere dog
Eeg, Lind og Elm ikke sjeldne, og i det skånske Lav-
land, hvis haarde Underlag overalt er dækket af Leret
og Muldjorden, er Bøgen det herskende Skovtræ ligesom
paa de danske Øer. Over Skovgrændsen, som i det syd-
lige Norge ligger paa 3500', træffer man udstrakte,
saftige Græsgange (Sætere), der udmærke sig ved en