Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

130 Forskjelligheder, og med Hensyn til Forekomsten af seil- bare Floder henhøre de til Europas meest begunstigede Egne, idet Donau og Rhinen, Seine, Loire og Gironde enten ganske eller dog for største Delen tilhøre deres Omraade. Deres østlige Deel indtil March og øvre Oder dannes af Siebenbiirgen og Karpatherne, af hvilke de sidstnævnte i Tatra hæve sig til en Høide af 8000' og i en stor Bue omslutte det lave ungarske Sletteland; vesterpaa navnlig i Omegnen af Scliemnitz og Kremnitz findes mærkelige Spor af en gammel vul- cansk Virksomhed, og det er tillige her, at Ungarn har sine vigtigste Minedistrikter. Mellem March- og Rhin- dalen ligger det tydske Bjergland, som baade med Hensyn til Terrainfbrhold og geognostisk Bygning hører til de meest sammensatte Dele af Europa. Det danner sydpaa betydelige Høisletter, saasom den baierske (1000— 1200'), frankiske og schwabiske, der mod Vest begrændses af Schwartzwald og mod Øst af det fiirkantede bøhmiske Høiland (Gneis-Granit), som i Riesengebirge stiger til c. 5000'; Nord for Maindalen bestaaer det deels af mindre, isolerede Bjergmasser, som Rølm- og Vogelsgebirge, Thii- ringerwald og Harzen, deels af det lave nederrhinske Pla- teau (Overgangsformation), hvis jevne Høisletter gjennem- skjæres af den smalle, romantiske Rhindal. — De tydske Bjerge ere rige paa Metaller, og især udmærke Harzen og de sachsiske Ertsbjerge sig ved deres gamle og værdi- fulde Miner, der levere Sølv og Kobber, Jern og Bly; ogsaa Steenkul findes paa flere Steder saasom i Rliin- egnene, Sachsen og Schlesien og har væsentligt bidraget til at fremme disse Landskabers industrielle Virksomhed. Hiinsides Rhindalen og den lavere nordlige Deel af Schweiz, dei’ nærmest maa betragtes som en Fortsættelse