Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

140 Tyrkiet er stærkt indskaaret navnlig mod Syd og Sydost (Lepanto-, Ægina- og Saloniki-Bugten), og det bugtfor- mige Ægæerhav, der i Forbindelse med Marmorhavet og dets Stræder (Dardanellerne og Bosporus) adskiller det fra Lilleasien, er den ørigeste Deel af hele det store Middelhavsbassin. — Som de sydeuropæiske Halvøer saa- ledes ere temmelig forskjellige med Hensyn til Form og Kystomrids, saaledes ere de det ikke mindre med Hensyn til deres Overfladeforhold. I Spanien, som ved Pyre- næerne (Pie Nethou 11000') adskilles fra det sydlige Frankrig, ere store Høisletter fremherskende, og disse sænke sig med steile Afhang til det smalle Lavlandsbælte ved Middelhavet, medens de gaae jevnere over i Portu- gals Kystsletter ved Mundingen af Duero og Tejo. Mod Nord begi’ændses de af de cantabriske Bjerge, mod Syd af Guadalquivirs Lavland Andalusien, men Syd for dette stiger Sierra Nevada i Veiret til en Høide af 11000' (Mulhacen) og staaer østerpaa i Forbindelse med Høi- sletterne i Murcia. Af de store Plateaudannelser i Halv- øens Indre bar den castilianske Høislette den betyde- ligste Udstrækning og hæver sig paa sine Steder til c. 2000'; iøvrigt er den ikke uden Afbrydelser, og usammen- hængende Bjergrygge, af hvilke Sierra Guadarama er den anseeligste, strække sig i vestlig Retning gjennem dens uvenlige Hedeegne. Gamle Dannelser ere hyppige paa den pyrenæiske Halvø, som er rig paa mineralske Skatte, navnlig Qviksølv (Almaden), Bly og Sølv, men Bjergværksdriften staaer i det Hele langt tilbage, og Mi- nernes Udbytte svarer derfor ikke til deres virkelige Værdi. Af Halvøens større Floder løber Ebro gjennem en sletteformig Dal til Middelhavet, medens alle de andre udmunde i det atlantiske Hav; deres Længde er temmelig