Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

141 betydelig, men paa Grund af den ringe Vandmængde ere de fordetmeste uden Betydning for Communicationen, og det er kun Ebro og Guadalqrivir, af hvilke den første modtager Tilløb fra Pyrenæerne, den anden fra Sierra Nevada, der i saa Henseende have større Interesse. Til Spanien henhøre de bjergfulde Øgrupper Pithiu- serne og Balearerne, af hvilke sidstnævnte Mallorca er den største. Ganske forskjellige fra Spanien med Hensyn til Over- fladens Dannelse ere Sydeuropas tvende andre Halv- øer Italien og Tyrkiet. Italien har længst nordpaa et stort Lavland, som gjennemstrømmes afPo og dens talrige Bi- floder, men langs Kysterne findes tillige bredere eller smallere, ofte sumpige Sletter, der især mod Vest ved nedre Arno, ved Tiberen (Campagna di Roma) og ved Neapel (Campania felice) opnaae en temmelig betydelig Størrelse. Gjenneni Halvøens hele Udstrækning fraNizza til Cap Spartivento løbe Apenninerne, som i Abruzzo hæve sig til en Høide af 9000' (Gran Sasso) og i Tos- kana og Apulien (samt paa Sicilien) danne plateaufor- mige Udbredninger; ved Genuabugten følge de Halvøens Vestside, men længere sydpaa trække de sig mere mod Øst, hvorfor ogsaa Kystsletterne ved Adriaterhavet ere temmelig smalle. Italiens Sletter bestaae i det Hele af ganske unge Dannelser, og især gjælder dette om det lombardiske Lavland, somene synes dannet ved Flodernes Afleiringer. Et slaaende Beviis for den storartede Maale- stok, hvorefter Landdannelsen foregaaer i disse Egne, ligger navnlig i Podeltaets hurtige Fremvæxt mod Øst, der f. Ex. har bevirket, at en By som Adria, der paa Keiser Augusts Tid var en Søstad, nu ligger 20 italienske Mile inde i Landet, men ogsaa Poflodens Seng er i stadig