Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

142 Stigning, og man maa ved Diger beskytte sig mod Over- svømmelse. Apenninerne bestaae næsten udelukkende af tertiær Kalk, og kun længst mod Syd i Asperomonte op- træder Graniten; vulcanske Fremtoninger ere stærkere udviklede end noget andet Sted i Europa, og ligefra Posletten ved Verona kan man forfølge dem gjennem Toskana og Kirkestaten (Albanerbjergene) til Omegnen af Napolibugten, hvor det stadigt virksomme Vesuv hæver sig til en Høide af 3800'. Ogsaa paa Sicilien, paa de lipariske Øer (Stromboli) og Sardiniens lave Vestside er Italiens vulcanske Natur tilstede, og navnlig bærer Sici- lien den høie Vulcan Ætna (10500'), der i Oldtiden endog var saa virksom, at den skal have fordrevet Øens gamle Indbyggere Sicanerne. — Corsika, (M. Rotondo 8500') og Elba bestaae fordetmeste af Granit, og den sidst- nævnte 0 udmærker sig tillige ved sine rige Jerngruber. Hvad nu endelig angaaer Tyrkiet og Grækenland, der tilsammen danne den østligste af de sydeuropæiske Halv- øer, da frembyde de et stort Bjergland, hvis lidet ud- bredte Plateaudannelser, lange Kjædehævninger og hele geognostiske Udvikling langt mere minder om Italien end om Spanien. Ogsaa her optræder længst nordpaa et stort Lavland (Vallachiet), som gjennemstrømmes af nedre Do- nau og dens talrige nordfra kommende Bifloder, men naar undtages dette er Slettedannelsen svag og findes kun med nogenlunde Udbredelse ved nedre Maritza (Thracien) og i Thessalien. I Halvøens nordlige Deel hæve sig de sønderrevne Dinariske Alper, Schar-dagh (8—9000') og Balkan; Pindus løber mod Syd og opfylder Livadien med sine Forgreninger, og Morea er et lille, afsondret Plateau, der kun ved den smalle korinthiske Isthnie hænger sammen med Fastlandet. — Det ørige Ægæerhav, hvis Sydgrændse