Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
fortsætter sig ogsaa i forskj ellige Stammer ud over Eu-
ropa, men medens Indogermanerne paa asiatisk Grund
optræde i Minoritet og langtfra udgjøre | af den samlede
Befolkning, ere de i den Grad fremherskende Vesten
for Ural, at Europas 270 Millioner Indbyggere næsten
alle maa henregnes til dem. I sproglig Henseende dele
Indogermanerne sig i forskjellige Stammer, af hvilke navn-
lig Slaverne (Russere, Polakker, Czechere, Bulgarere)
ere udbredte i Østeuropa, Romanerne (Spaniere, Fransk-
mænd, Italienere, Valachere), hvortil nærmest slutte sig
Grækerne og Albaneserne i Sydeuropa og Germanerne
(Tydske, Skandinaver, Englændere) i Mellem- og Nord-
europa; af Vesteuropas Urbefolkning Kelterne findes
endnu betydelige Levninger i Irland, Wales og de skotske
Høilande, og ved den inderste Grund af Biskayabugten
optræde Baskerne, hvis eiendommelige Sprog er fuld-
komment afvigende fra alle andre europæiske. — Som
allerede antydet er den mongolske Race kun svagt re-
præsenteret i Europa og beløber sig i Alt til en 12 Mil-
lioner; hertil henregnes deels finske Folk, saasom
de nomadiserende Lapper, Finlænderne og Magyarerne,
deels en tyrkisk Stamme nemlig Osmanerne, der som
bekjendt ere det herskende Folk i Tyrkiet. Osmanerne
beløbe sig næppe til et Par Millioner og have ved Blan-
ding med Europæerne i høi Grad mistet deres oprinde-
lige Præg.
Det er allerede tidligere bleven fremhævet, at Eu-
ropa, naar man blot tager Hensyn til de reent physiske
Forhold, kun kan opfattes som en stor vestlig Halvø af
det asiatiske Fastland. Ogsaa en Betragtning af Stam-
merne baade med Hensyn til Race og Sprog lærer os
Intet, der kan retfærdiggjøre en Adskillelse, men i Hen-