Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

147 seende til Cultur og historisk Udvikling er derimod Eu- ropa, navnlig Vesteuropa, grundforskjelligt fra Asien, og den europæiske Civilisation er derhos saa rig, saa alsidig og i en saa rask Udvikling, at Hi- storien intetsteds kan opvise nogen, som for- tjener at stilles den ved Siden. Dette Fortrin er deels betinget af Stammernes høiere aandelige Be- gavelse, Energi og Livlighed, deels af Christendom- mens tidlige og almindelige Udbredelse, men det lader sig heller ikke nægte, atEuropas heldigeNatur- forhold i høi Grad have begunstiget Befolkningens Be- stræbelser for at civilisere sig og ved at byde den Mid- lerne til en let og behagelig Tilværelse tidligt have tilladt den at arbeide paa sin aandelige Udvikling. Europæerne ere Jordens mægtigste Folk, idet de ikke alene have udbredt deres Herredømme over hele Amerika men ogsaa beherske store Strækninger af Asien, Afrika og Austra- lien, og der kan vel næppe være Spørgsmaal om, at de i Tidernes Løb ville udbrede deres Magt langt videre, og at den europæiske Civilisation vil fortrænge eller omdanne alle andre Culturudviklinger paa Jorden. En Betragtning af Culturforholdene hos de andre Ver- densdeles indfødte Stammer vil overalt føre os til temmelig overeensstemmende Resultater. Vi træffe udenfor Europa deels fuldstændigt vilde, deels meer eller mindre civiliserede Folk, som ikke udøve en saadan gjensidig Indvirkning paa hin- anden, at der f. Ex. kan være Tale om en fælleds amerikansk eller asiatisk Civilisation, og’ selv hvor vi finde Culturen høiest udviklet, som da navnlig hos Hin- duerne og Chineserne, har den ikke i Aartusinder gjort noget væsentligt Fremskridt og bærer saaledes ikke den sande Civilisations Præg. I Europa forandres derimod For- holdene aldeles, og- de kaukasiske (indogermaniske eller ariske) Stammer, som i en fjern Fortid ere indvandrede fra Asien, have paa europæisk Grund udviklet en Cultur, som langt overgaaer 10*