Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

148 Alt, hvad deres asiatiske Stammefrænder nogensinde have præ- steret. Skjøndt Europas Folkestammer i saa Henseende ingen- lunde have bragt det ligevidt, have de dog i Tidei’nes Løb saa- ledes opdraget hverandre, at der med Rette kan tales om en fælleds europæisk Civilisation, og skjøndt denne alle- rede er Aartusinder gammel og stadigt er gaaet fremad, be- finder den sig endnu for Øieblikket i en saa ener- gisk Udvikling, at den aabenbart vil føre Mennesket til den høieste Grad af Indsigt og- Dannelse, som det efter sin Na- tur er i Stand til at opnaae. Allerede i Oldtiden søgte den ro- merske Cultur at bemægtige sig det europæiske Samfund, men var for eensidig til at kunne hævde sig en varig Bestaaen og til at gjennemføre sin Opgave; under Folkevandringen tilegnede de germaniske Stammer sig dens brugbare Elementer, Christen- dommen forenede Nationerne til en fælleds aandelig Stræben, og fra nu af begyndte det gjenfødte Europa sin nyere, livskraftige Udvikling. At ikke alle dets Stammer have deeltaget ligemeget heri er bekjendt nok, og navnlig have Østeuropas slaviske Folk indtil den nyere Tid staaet meget isolerede, men ikke desto- mindre danner dog den europæiske Civilisation en saa afsluttet Heellied og har udfoldet sig til en saadan Storhed, at man med. den for Øie ikke alene maa betragte Europa som en selvstændig Verdens deel, men ubetinget som den vigtigste Deel af Jorden. Som ovenfoi’ bemærket er Christendommen alt længe den herskende Religion i Europa. De fleste slaviske Folk saavelsom Grækerne ere græsk-kathoIske; største Delen af de romanske Folk, en Deel Germaner og Slaver (Polakkerne) samt Magyarerne ere romersk-katholske, og i Landene ved Nord- og Østersøen er Protestan- tismen herskende; afMahomedaner findes kun nogle faa Millioner (Osmanerne) og endnu færre Jøder og Hednin- ger. Humanitet og Oplysning have i Vesteuropa naaet til en Høide, som er enestaaende i Historien, og talrige Anstalter til Kunsters og Videnskabers Fremme afgive Vidnesbyrd om Befolkningens Interesse for Livets høiere Formaal. De germaniske Folk dg Franskmændene have i saa Henseende bragt det videst; Spanierne og Ita- lienerne ere mere tilbage, ikke ifølge Mangel paa Begavelse