Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

152 kenland Sahara, der danner et bredt Bælte over Conti- nentet lige fra det røde Hav til Atlanterhavet. Sahara maa nærmest opfattes som et lavt Plateau, der mod Øst gjennemskjæres i sin hele Brede af den smalle, frugtbare Nildal, men forresten danner det en Afvexling af Sand- sletter og Oaser og bærer paa flere Steder ikke ubetyde- lige Bjergpartier. Ved Ørkenens Sydgrændse begynder Mellemafrikas fugtige, tildeels bjergrige Sletteland Su- dan, som udbreder sig paa begge Sider af den store Indsø Tschad; længst mod Øst stiger det abyssiniske Alpe- land i Veiret ved Kilderne af den blaa Nil, og vester- paa hiinsides Niger’en ligge Kongbjergene, hvis lidet bekjendte Høiland følger Nordsiden af den store Guinea- bugt. Saavidt det synes dannes Continentets smallere sydlige Deel af store sammenhæn- gende Høisletter, som med bjergfulde Rande og et meer eller mindre terrasseformigt Fald sænke sig mod de begrændsende Have, men Naturforholdene her ere som Heelhed betragtede endnu kun lidet kjendte, og trods de storartede Opdagelsesi'eiser, der ere foretagne i de senere Aar, har man endnu meget at vente af Fremtiden. Til Atlanterhavet strømme de store Floder Congo og Orange- floden, til det indiske Ocean Zambese, og i det Indre ligge flere betydelige Indsøer, af hvilke Tanganyika og Nyansa ere de vigtigste. — Af de til Afrika hen- hørende Øer maa i det indiske Hav især udhæves Madagascar, Mascarenerne og Comorerne, i Atlanterhavet de guineiske Øer, Capverderne, Canarerne og Azorerne; de ere alle høie og bjergfulde, og navnlig de 3 sidstnævnte udmærke sig tillige ved deres storartede vulcanske Natur.