Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
Nordafrika.
(Atlasbjergene og Sahara).
Vesterpaa i Nordafrika mellem Bugten ved Cabes og
det atlantiske Cap Ger ligge de alt fra Oldtiden bekjendte
Atlasbjerge — Arabernes Daran. Det er et stort, af
Kjæder og Høisletter bestaaende Høiland, som med steile,
sønderrevne Skrænter sænker sig nordpaa til Middelhavet
og opfylder en stor Deel af Tunis, Algier og Marokko.
I Marokko bliver Hovedretningen SV; her ligger Miltsin,
der skal hæve sig til en Høide af henimod 11,000'. Lave
Bjergmasser som Ghurian og Harudsch strække sig mod
SO gjennem Tripolis, og paa Østsiden af Sidrabugten
ligger den lille Plateaumasse Barka, der hæver sig
steilt op over Middelhavet til en Høide af 1500'. Som
Middelhavslandene overhovedet er Afrikas Nordkyst paa
mange Steder næsten bedækket med classiske Rui-
ner, der afgive et mærkeligt Vidnesbyrd om disse Egnes
Cultur og Bebyggelse i Oldtiden, men selv hvor Sand-
flugten ikke naaer umiddelbart ud til Havet, er Land-
skabet nu fordetmeste goldt og øde og minder kun altfor
ofte om Saharas alvorlige Ørkennatur. Sahara er Jordens
største Ørkenland og ustridigt den meest charakteristiske
Deel af det afrikanske Continent. Sætter man med en
Middelangivelse dets Sydgrændse ved 17 Grader N. B.,
saa faaer det Oaserne iberegnet et Areal af omtrent
120,000 geographiske Mile, og naar man undtager den
Afbrydelse, som Nildalen foraarsager, kan det forfølges
fra det røde Hav til Atlanterhavet, fra Sudan til det
palmerige Steppeland Beled el Djerid ved Atlasbjerge-
nes sydlige Fod. Skjøndt Høideforholdene ere temmelig
vexlende, synes lave Plateaudannelser i det Hele at være