Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
153 Nordafrika. (Atlasbjergene og Sahara). Vesterpaa i Nordafrika mellem Bugten ved Cabes og det atlantiske Cap Ger ligge de alt fra Oldtiden bekjendte Atlasbjerge — Arabernes Daran. Det er et stort, af Kjæder og Høisletter bestaaende Høiland, som med steile, sønderrevne Skrænter sænker sig nordpaa til Middelhavet og opfylder en stor Deel af Tunis, Algier og Marokko. I Marokko bliver Hovedretningen SV; her ligger Miltsin, der skal hæve sig til en Høide af henimod 11,000'. Lave Bjergmasser som Ghurian og Harudsch strække sig mod SO gjennem Tripolis, og paa Østsiden af Sidrabugten ligger den lille Plateaumasse Barka, der hæver sig steilt op over Middelhavet til en Høide af 1500'. Som Middelhavslandene overhovedet er Afrikas Nordkyst paa mange Steder næsten bedækket med classiske Rui- ner, der afgive et mærkeligt Vidnesbyrd om disse Egnes Cultur og Bebyggelse i Oldtiden, men selv hvor Sand- flugten ikke naaer umiddelbart ud til Havet, er Land- skabet nu fordetmeste goldt og øde og minder kun altfor ofte om Saharas alvorlige Ørkennatur. Sahara er Jordens største Ørkenland og ustridigt den meest charakteristiske Deel af det afrikanske Continent. Sætter man med en Middelangivelse dets Sydgrændse ved 17 Grader N. B., saa faaer det Oaserne iberegnet et Areal af omtrent 120,000 geographiske Mile, og naar man undtager den Afbrydelse, som Nildalen foraarsager, kan det forfølges fra det røde Hav til Atlanterhavet, fra Sudan til det palmerige Steppeland Beled el Djerid ved Atlasbjerge- nes sydlige Fod. Skjøndt Høideforholdene ere temmelig vexlende, synes lave Plateaudannelser i det Hele at være