Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

154 fremherskende, men de nyere Opdagere og da navnlig Dr. Barth have paa det Bestemteste godtgjort, at Ørke- nen hverken er saa øde eller saa eensformig, som man tidligere har antaget. Rigtignok kæmper den Reisende sig oftere mange Dage i Rad møisommeligt frem gjennem det dybe Sand eller over øde, steenbedækkede Fjeld- sletter, men Sahara indeholder flere betydelige Bjergpartier som Borgu, Tibesti og Air (5—6000') foruden mange mindre, og Oasernes Antal er tillige langt større, end man tidligere troede. Til de vigtigste henhøre foruden de 3 ovennævnte Bjerglandskaber tillige Sivah og Fezzan og længst vesterpaa Aderér, og det er til disse, som vandes af talrige Kilder, at Ørkenens organiske Liv og Befolkning er knyttet. — Ligesom i Amerikas og Asiens Ørkenlande er ogsaa i Sahara Sandet paa mange Steder stærkt saltholdigt, og naar Alt kommer til Alt, maa dette store Ørkengebet vel nærmest betragtes som en gammel Havbund, der først i en forholdsviis sildig Tid ved plutoniske Virkninger er bleven lagt tør. Under en Betragtning af Saharas Naturforhold gjør den lange, frugtbare Nil dal i dens østlige Deel vist- nok Foi'dring paa en. ganske speciel Opmærksomhed. Allerede Keiser Nero udsendte forgjæves en Expedi- tion for at finde Nilens Kilder, og mange senere For- skere have ligesaa forgjæves bestræbt sig for at løse denne vigtige Opgave, men først fornylig er det lyk- kedes den engelske Reisende Speke at godtgjøre, at den egentlige Hovedstrøm Bahr el Abiad (den hvide Nil) kommer fra det sydlige Høiafrika, hvor dens Hoved- kilde maa søges i den store under Æqvatoren liggende Indsø Nyansa. Ved Chartum (1100') forener den sig med den fra Abyssinien kommende Bahr el Azrek (blaa