Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

 155 Nil), længere nordpaa optager den Atbara, og uden at modtage noget senere Tilløb i den bjergrige nubiske Ør- ken træder den nu efter Dannelsen af en Række lave Vandfald (Katarakter) ind i Ægypten. Densjevne, frugt- bare Dal, som har en Middelbrede af omtrent 2 geogra- phiske Mile, følges indtil Cairo af den omgivende Ørkens lave Fjeldplateauer, men ved Cairo vige Bjergene tilbage mod Øst og Vest, og Floden danner nu sit store, fuld- komment horizontale Delta, gjennem hvis talrige Arme (de vigtigste udmunde ved Rosette og Damiette) den fører sine Vande til Middelhavet. — Nildalen og Deltaet bestaae af en feed, rødbrun Leer, som Floden afsætter under sin aarlige Oversvømmelse (ved Cairo falder den høieste Stand i Slutningen af September), og der kan ikke være Tvivl om, at den nordlige Deel af Nildalen men især det jevne, lavtliggende Delta i tidligere Tider har dannet en stor Bugt, som eftérhaanden ved Flodens Virk- somhed er bleven udfyldt. Klimaet paa den nordafrikanske Kyst svarer i alt Væsentligt til hvad vi tidligere have omtalt for Sydeuropas Vedkommende. I Algier og Cairo beløber Vinterens Middelvarme sig omtrent til 12° R., Sommerens til 24°; den ringe Regnmængde falder alene i Vintertiden, og nordlige Vinde (Søvinde) ere stærkt fremherskende især om Sommeren. Jo mere man imidlertid fra Kysten gaaer mod Syd desto mindre bliver Nedslaget, og i Sahara er en Regnbyge saa sj elden, at Ørkenen med Rette kan be- tragtes som fuldkommen regnløs. Grunden til dette Forhold er for en Deel at søge i den overordent- ligt tørre Jordbund, der kun bidrager Lidet eller Intet til Skydannelsen, men den stærke Varmeudstraaling fra den solaabne Ørk spiller i saa Henseende ogsaa