Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

156 en væsentlig Rolle, idet den aldeles forhindrer Nedslag af den ringe Fugtighed, som den her tørre NO Passat fører ind over Sahara. Tørre, glødende Uveirsstorme (Samum, Chamsin etc.), der hylle Ørkenen i en Taage af Sandskyer, lade Heden om Formiddagen ikke sjeldent stige til 34 ja 38° R., men Nætterne ere kolde især om Vinteren, og det er paa denne Aarstid ikke ualmindeligt, at Temperaturen synker under Frysepunktet. Ørkenens Planteverden er næ- sten ganske knyttet til Oaserne, men paa disse Sand- havets frugtbare Øer finder man ofte gode Græsgange, tildeels afvexlende med Mimosekrat, og hvor Localiteten tillader det, dyrker man Daddelpalmen og forskjellige syd- europæiske Cultui’planter. Ogsaa Nildalen maa nærmest betragtes som en Oase, der i det regnløse Klima skylder sin Frugtbarhed til Flodens aarlige Oversvømmelse, og Ægypten var allerede i Oldtiden berømt som Middelhavs- landenes bedste Kornkammer, hvor Jordens Afgrøde var rigei’e end paa nogetsomhelst andet Sted. Culturplanterne ere de samme som i Sydeuropa, kun at Riis, Durra og Bomuld dyrkes efter en større Maalestok, men de ved Nilens Bredder hyppigt voxende Daddel- og Dumpalmer give Landskabet en anden, mere tropisk Charakteer. — I Algiers og Marokkos Kystlande optræder ligeledes den velbekjendte ved Sydeuropa omtalte Middelhavsflora; At- lasbjergene bære Skove af stedsegrønne Ege i For- bindelse med den atlantiske Ceder (Var. af C. Libam) og det for sin vellugtende Harpix berømte Sandaraktræ (Caltitris qv adriv alvis'). Dyreverdenen har i de Egne, der ligge Middel- havet nærmest, væsentligt samme Charakteer som i Syd- europa. Imidlertid optræde dog her Løven og den stri- bede Hyæne, som mangle paa europæisk Grund, Gribbene