Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

159 Abyssinien synes at have en dobbelt Regntid med Ned- slag baade Foraar og Efteraar, men paa Guineakysten optræder kun den regelmæssige Sommerregn, der dog ikke her som i Sudan ledsages af Nordost-Passaten men er afhængig af Sommertidens friske Søbrise (Sydvest-Monsun). Under det fugtige Tropeklima udvikler Vegetationen en storartet Pragt; i det lave Sudan vexle tykkeSkove med græsklædte Savanner og frugtbart Agerland, men saavidt det synes, ere dog Skovene mindre formrige end de, der optræde i Amazonflodens Gebet, og kunne under alle Omstændigheder langtfra maale sig med dem i Størrelse. Acacier, Adansonier og Sterculier synes at henhøre til deres meest fremherskende Bestanddele, medens forresten ogsaa den i Sahara og ved Nilen forekommende Dum- palme paa sine Steder er meget hyppig, og Delebpalmen (Borasszts Ælhiopum), der i stort Antal smykker Bred- derne af Sudans stillestaaende Vande, er af ligesaa stor Vigtighed for disse Egnes Befolkning som Daddelpalmen for Araberne. Den vigtigste Brødplante er ubetinget Durra’en (gSorghum), men man dyrker ogsaa Jordnødden (Arachis hypogæa), Sesam, Bomuld, Indigo og forskjellige andre tropiske Culturplanter. — Abyssiniens Bjerge ere fordetmeste bedækkede med lavt Krat, men Høisletterne i Amhara og Tigre have gode Græsgange, og i Nærheden af Sneeregionen er den mærkelige, palmelignende Gibarra ^Rhynchopetalum) den vigtigste Charakteerplante. Paa den hede, fugtige G-uineakyst forekomme ialtfald stedviis be- tydelige Skove, til hvis meest fremherskende Planteformer den vigtige Oliepaline (Elæis guineensis) maa henregnes; i det af Ebbe og Flod paavirkede Bælte udbreder Man- groven sit lysegrønne, tæt sammenfiltrede Krat.