Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

163 frembyder endogsaa enkelte Palmer, men i det Indre er det først oppe ved Zambezc, hvor Landet vandes af en dobbelt Regntid baade Foraar og Efteraar, at den tro- piske Vegetation udfolder sig i sin fulde Kraft. Mægtige Skove og udstrakte Savanner optræde her i en broget Vexel; længst mod Vest, hvor Skoven skal frembyde megen Lighed med den brasilianske, dækker den store Strækninger af Angola, og paa Kysten (Nedreguinea) er Oliepalmen hyppig ligesom i Øvreguinea. — Af Cultur- planterne ere Rug og Byg indskrænkede tii Caplandet, medens Hveden gaaer længere nordpaa, men i den tropiske Zone dyrker man dog navnlig Durra i For- bindelse med Jordnødden, Batat er og Yams, og i Kyst- landene mod Vest og Øst træder Risen til. Viinranken lykkes fortræffeligt paa Cap (Constantia); hist og her dyrkes ogsaa Bomuld og Sukkerrør. Med Hensyn til det dyriske Liv er Sydafrika baade rigt og eiendommeligt. Arternes Antal er i det Hele betydeligt, men hvad der strax ved første Øie- kast udmærker disse Egne, det er den umaadelige Rig- dom paa store Drøvtyggere og Tykhudede, som virkelig er i den Grad betegnende for Landskabets hele Charak- teer, at den fordetmeste lave, steppeagtige Vegetation paa mange Steder kommer til at spille en underordnet Rolle i physiognomisk Henseende. Hjorde af Elephanter og Næsehorn opsøge navnlig de fugtige Lavninger, medens Flodhestene tumle sig i Floder og Indsøer, og stribede Heste med Vindens Hurtighed galopere omkring i Step- perne; ogsaa af mindre Tykhudede optræde forskjellige Former saaledes navnlig Vortesvinet (Phacockoerus) og de smaa, gnaveragtige Hyraxer. Af de talrige Drøv- tyggere udgjøre Antiloperne Hovedmassen og erstatte 11*