Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

162 lige Kilde, og Nutidens Forskere have saaledes løst en Opgave, der i Oldtiden ansaaes for uudførlig. Med Hensyn til Klima og Planteverden er det sydafrikanske Høiland som Heelhed betragtet endnu kun lidet undersøgt. Bedst kjender man i saa Henseende den sydligste Deel. I Capstaden, hvor Havet endnu udøver sin mildnende Indflydelse, er Middeltemperaturen for Vinter og Sommer + 10° og -h 16 0 R., men paa Høisletterne i det Indre hersker et udpræget Fastlandsklima, og om Vinteren strækker Frosten sig nordpaa lige til Zambeze. Paa Cap er den aarlige Regnmængde 23" og falder især om Vinteren; længere nordpaa begynder Passaten og den tropiske Sommerregn (September—April), men da Quath- lambakjædens Østside allerede har berøvet Vinden en stor Deel af dens Fugtighed, saa faaer det Indre kun ringe Nedslag og en tør Steppenatur. Med Undtagelse af Kystlandskaberne er Mangel paa Skove et for disse Egne charakteristisk Træk, men Planteverdenen er des- uagtet idetmindste paa Cap baade artsrig og eiendomme- lig. Talrige Proteaceer, Geranier og Irisplanter udfolde her deres store smuktfarvede Blomster, Lyngfamilien har her sin -største Artsrigdom, og de kjødfulde, ildelugtende Stapelier minde i deres hele Physiognomi om de for Amerika saa charakteristiske Cactusplanter. Skjøndt Steppen ofte er meget tør, er den dog ingenlunde blottet for Planteliv, og selv i den vandløse »Kälahari-Ørken«, der i Continentets Indre strækker sig fra Orangefloden til Ngamisøen, findes en forholdsviis rig Vegetation af Græsser og urteagtige Planter, som i gunstige Aa- ringer endnu forøgss med døn paa storø Strækninger selskabeligt voxende Vandmelon (Cucumis caffer). Paa Østkysten f. Ex. i Natal er Plantevæxten langt rigere og