Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

161 Zancibarkysten hæver sig op i den evige Snees Regioner, men skjøndt en af dets Bjergkolosser nemlig Kilimandjaro allerede er bleven besøgt af europæiske Rei- sende, saa kjender man endnu kun Lidet til dets Ud- strækning eller øvrige Naturforhold. Den gamle Beret- ning hos Ptolomæus om de sneebedækkede «Maanebjerge« oQog), der ligge Vest for Zancibarkysten og under- holde Nilens Kildesøer, synes ret godt at passe paa det her omtalte Alpeland; imidlertid maa det være Frem- tiden forbeholdt at afgjøre, hvorvidt det virkeligt staaer i nogen Forbindelse med Nilen. Iløilandets Indre synes fordetmeste at ligge paa en Høide af 3—4000'. Til Atlanterhavet strømme Orange- floden og Zaire (eller Congo), af hvilke den førstnævnte udspringer paa Vestsiden af Quathlambakjæden, medens den anden samler sine Vande fra udstrakte Høilande i det Indre (navnlig Lobale) og i trinviis følgende Kas- kader fører dem ned til Kysten. Af de til det indiske Hav løbende Floder er Zambeze eller Liambey den betydeligste. Den gjennemstrømmer i sit øvre Løb den brede, frugtbare Barotsedal og danner senere det præg- tige Vandfald Masivatunja, men trods sin anseelige Vand- mængde synes den dog ikke at ville faae synderlig Be- tydning som Handelsvei deels paa Grund af de mange Sandbanker i dens nedre Løb og deels paa Grund af de høiere oppe almindelige Strømsnevringer og Katarakter. — I en udstrakt, tildeels sumpig og saltholdig Lavning ligger Ngamisøen Syd for Zambeze, og i Nord udbreder sig de store Søers Region, af hvis 4 betydelige Indvande Tanganyika og Nyansa ere de vigtigste. Som tidligere bemærket maa denne sidste betragtes som Nilens egent- 11