Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

174 Vand, ere de i den øvrige Deel af Aaret enten udtørrede eller forvandlede til Sumpe og Rækker af Smaapytter. Blandt Floderne er Murray den vigtigste, der tillige med sine Tilløb Murrumbidgee og Darling udspringer i Bjer- gene mod Øst; af Søerne ligge de betydeligste navnlig Lake Torrens, Gairdner og Eyre i Lavlandet Nord for Spencerbugten, men deres Dybde er kun ringe, og Be- nævnelsen »Sø« er forsaavidt temmelig urigtig, som de kun ere store, med en hvid Saltskoi'pe bedækkede Dynd- ansamlinger. Hvad de geognostiske Forhold angaaer synes gamle Dannelser i Forbindelse med platoniske Gjennembrudsmasser (Basalt og Porphyr) at være frem- herskende mod Øst, og i Victoria har man opdaget saa rige Guldleier, at de endog ved at give Anledning til be- tydelige Indvandringer have faaet stor Indflydelse paa disse Egnes Bebyggelse. — Til Australcontinentet maa for- uden Nyguinea og Van Diemens Land endnu hen- føres de bjergfulde Øgrupper mod NO.: Nyirland, Salo- monsøerne, Nyhebriderne og Nycaledonien. Da Australcontinentet i sin hele Udstrækning er be- liggende i den tropiske og varmt tempererede Zone, ere K1 i m a t f or holdene naturligviis temmelig ©ensformige; Snee kjender man intetsteds ved Kysterne, og kun de høieste Bjergtoppe holde sig hvide hele Aaret rundt. I Sidney og Melbourne svarer Middelvarmen til det sydlige Italiens, og Vinteren er mild paa Grund af Havets Nær- hed, men i det Indre faaer Klimaet Continental Charak- teer, og Nattefrost er her ingenlunde sjelden. I hele Sydaustralien er Nedslaget fordeelt paa Vintermaanederne fra Marts — September, medens Nordaustralien har den tropiske Sommer- og Monsum’egn, men naar man und- tager de østlige Kystegne, hvor Havets og Bjergenes